Hindbær-is-mousse med hvid chokolade i skåle

Blomme-/bærsalat på spinatbund

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-49-25

Der er bare ikke noget så smukt som en farverig salat!

Sommeren viser sig så småt, så nu skal de lækre salater laves … og forhåbentlig snart serveres til noget lækkert grillmad. Denne salat blev “desværre” ikke serveret til årets første omgang grillmad med derimod til et super lækkert frokostbord.

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-49-49

Ingredienser til en god portion salat (ca. 4-6 personer som tilbehør):

  • ca. 2/3 af en pose frisk spinat
  • 2 avokado
  • 3 blommer
  • ca. 10 store jordbær
  • 1 bakke hindbær (ca. 125g)
  • 1 granatæble
  • 1-2 håndfulde saltede peanuts (alternativ kan andre saltede nødder bruges fx. mandler)

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-49-00

Fremgangsmåde:

1) Skyld de friske spinatblade grundigt. Skær avokadoerne ud i tern. Skær blommer ud i skiver, jeg skær hver blomme i i ca. 12 skiver. Skær jordbær ud i mindre stykker. Skær evt. hindbær over i halve, de kan også bruges hele. Pil æblerne ud af skallen på granatæblet.

2) Nu skal et hele bare ligges i en skål/fad. Kom ca. halvdelen af spinaten i bunden, og fordel derefter halvdelen af alle de andre ingredienser ovenpå. Gentag denne process så alle ingredienserne er kommet i. Det gøres af to omgange for at få det hele fordelt jævnt i salaten, således der ikke er en af ingredienserne, som ligger i bunden og aldrig bliver skænket op på tallerknen.

3) Hvis salaten ikke bliver serveret med det samme, så dæk den godt til og stil den på køl, ellers begynder blommer og avokado og blive rigtig brunlige og rigtig trælse at se på. Man kan sagtens lave salaten en time eller to før servering, men den er altså bedst helt frisk!

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-49-10

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hindbær-is-mousse med hvid chokolade i skåle