Lækker frisk kyllinge-/hønsesalat

Brownie (traditionel eller blondie) m. hindbær- og hvid chokolade-is-mousse

skaermbillede-2018-05-04-kl-15-12-31

Den hvide version af brownies var nytårsdesserten 2017 – Og det var en succes!

Selvom denne dessert ser fin og fancy ud, ja så er den faktisk ikke så skide svær at lave. En kage og to mousser (og lidt pynt), og BUM, så har du den lækreste og ikke mindst smukkeste dessert.

Mousserne kan kommes i alle forme, men jeg bruge disse “Quenelle” silikone forme.

skaermbillede-2018-01-12-kl-19-16-42

Denne dessertopskrift er til ca. 8-10 personer.

BROWNIES

OBS: Vælg en af følgende brownies og klik på dem, for at komme til opskrifterne.

Hvid brownie – Blondie

skaermbillede-2016-07-06-kl-19-01-48

 Almindelig brownie

skaermbillede-2018-01-21-kl-06-53-47

HINDBÆRMOUSSE:

Ingredienser til ca. 10 quenelles

OBS: Denne portion giver lidt mere end 10 quenelles, men det resterende kan evt. kommes i små glas, som en anden god gang kan blive brug til at servere som en anden dessert. 

  • 3,5 blade husblas
  • 300 g frosne hindbær
  • 6 spsk. flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 140 g græsk yoghurt
  • 2,5 dL piskefløde

Fremgangsmåde: 

1) Kom husblas i kold vand i 10 min. Imens koges hindbær, flormelis, vaniljekorn og citronsaft. Det skal koge indtil hindbærrene er udsmattede. Det tager ikke ret lang tid.

2) Hindbærmassen sies, så kernerne sies fra. Få alt det saft og kød med gennem sien som muligt, det et det, der giver smag, så mas gerne massen ned i sien med en ske.

3) Vrid den udblødte husblas og kom det i den varme/lune hindbær blandingen og rør rundt indtil husblassen er opløst i blandingen. Lad nu blandingen køle af ved stuetemperatur, endelig ikke i køleskabet da husblassen da vil sætte sig.

4) Pisk fløden til skum og vend den græske yoghurt i. Den stuetemperarede hindbærmasse vendes forsigtigt i flødemassen. Hvis du synes moussen mangler lidt rød farve, da tilsæt lidt rød frugtfarve.

5) Fordel nu hindbærmoussen i formene og stil dem min. 3-4 timer i fryseren, så kan de tages ud af formene. Moussen kan holde sig i flere uger i fryseren, så mousserne kan laves i god tid.

Servering: 

6) Tag mousse-quenellerne ud af fryseren og lig dem på serveringstallerknen 15 min. før servering.

HVID CHOKOLADEMOUSSE:

Hvid chokolade mousse:

OBS: Læs obs under hindbærmousse.

  • 4 blade husblas
  • 300 g hvid chokolade, smeltet
  • 3 æg
  • 5 dl piskefløde

Fremgangsmåde: 

1) Husblassen lægges i koldt vand i 10 min. Imens smeltes chokoladen over et vandbad.

2) Æggene piskes over et vandbad indtil æggemassen bliver mere luftig og lun. Æggemassen må ikke blive alt for varmt, for så får man scramble eggs! Så når massen er lun, tages den af varmen.

2015-11-06 18.57.00

3) Den udblødte husblas vrides for vand og opløses i æggeblandingen under omrøring.

4) Den smeltede chokolade kommes i æggeblandingen under omrøring.

5) Fløden piskes stiv. Vend chokoladeblandingen i fløden indtil massen er ensartet.

6) Fordel nu chokolademoussen i formene og stil dem min. 3-4 timer i fryseren, så kan de tages ud af formene. Moussen kan holde sig i flere uger i fryseren, så mousserne kan laves i god tid.

Servering: 

7) Tag mousse-quenellerne ud af fryseren og lig dem på serveringstallerknen 15 min. før servering.

EKSTRA PYNT:

  • Frysetørret hindbær
  • Små kys
  • Kagerne kan eventuelt pyntes med hindbær, chokoladekugler, en chokoladestrimmel … eller hvad du lige har af smukt pynt.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lækker frisk kyllinge-/hønsesalat