Avokadomos (Sund guacamole)

Brødstænger m. Ølandsmel

Brødstænger 2 Brødstænger

Jeg har de seneste uger lagt en masse lækre dips/dyppelse ud, så det var vist på tide, at der også kom en opskrift på brødstænger på banen – Og her er den.

Jeg kan bedst lige at spise dipsene til noget blødt brød, og derfor er disse brødstænger ikke knasende stænger men mere brødagtige.

Ingredienser til ca. 10 brødstænger: 

  • 25 g gær
  • 2 dL mælk
  • 200 g Ølands hvedemel (almindelig hvedemel kan også bruges)
  • 200 g Ølands speltmel (almindelig speltmel kan også bruges)
  • 50 g smeltet smør
  • 100 g hytteost (kan undværes, gør dem mere svampet)
  • 2 tsk. salt
  • 2 tsk. sukker

 

Topping:

  • 1 æg til pensling
  • Parmesanost og sesam til topping

 

Fremgangsmåde: 

1) Opløs gæret i 2 dL lillefingerlunt mælk.

2) Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt i 2-3 min. i rørmaskine eller i hånden, hvis man har kommet hytteost i, skal der måske tilsættes en smule ekstra mel, dejen skal ikke være alt for klistret. Lad dejen hæve i ca. 30 min.

3) Kom dejen ud på et let meldrysset bord og ælt den igennem. Del dejen i ca. 10 stykker og rul hvert stykke til en tynd lang pølse på længde med bredden af en bageplade. Kom pølserne på en bageplade med bagepapir og lad dem igen hæve i 15 min.

4) Pensel dem med æg og drys med groft revet parmesan eller sesamfrø. Bag brødstængerne midt i ovnen på 250 C varmluft i ca. 10 min.

OBS: Hold lige lidt øje med dem under bagningen! Nogle ovne “griller” mere end andre, og stængerne skal naturligvis ikke blive brændte. 250 C varmluft er meget varmt, og det går hurtigt med at brænde noget af. De skal have en god gylden overflade, men hvis de begynder at blive for mørke, så slå varmluften fra.

Brødstænger 1

Serveringsforslag: 

Man kan dyppe disse lækre brødstænger i nærmest alt dip, jeg anbefaler:

Dips

 

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Avokadomos (Sund guacamole)