Lækker frisk kyllinge-/hønsesalat

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-50-03

Det her er en klassiker herhjemme!

Jeg serverer aldrig et frokostbord uden at denne lækre hønsesalat er en del af det. Jeg er faktisk nærmest kendt for denne salat blandt venner og familie. De bliver helt sikkert skuffet, hvis den en dag mangler på bordet … men den dag kommer forhåbentlig aldrig.

Prøv den og du vil ALDRIG købe en færdiglavet hønsesalat igen!

OBS: Hvis du bare vil lave en mindre portion, så lav det halve, for denne opskrift er til en stor portion.

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-49-49


Ingredienser til en stor portion kyllinge/hønsesalat: 

  • 1000 g kyllingebryster, ca. 5 kyllingebryster
  • 250 g champignoner
  • 200 g bacon i tern
  • 350 g creme fraiche
  • 150-200 g mayonnaise
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 1-2 tsk. karry
  • 2-3 spsk. sukker
  • Salt og peber (gerne friskkværnet)

Pynt til toppen:

  • Evt. lidt bacon i skiver

skaermbillede-2018-04-15-kl-14-50-21

Fremgangsmåde:

1) Hvis kyllingebrysterne er store skæres de ud i 2-3 mindre stykker. Kog dem ved svagt kogende vand med 4 tsk. salt indtil de lige præcis er gennemkogte. Tjek kyllingerne med jævne mellemrum indtil de er færdige. De må ikke blive alt for overkogte, for så bliver kødet tørt!

2) Riv kødet fra hinanden med to gafler. Det må gerne være gode store stykker, der bliver revet, så man kan smage kyllingen. Lad kyllingen køle af, før det kommes i dressingen.

3) Steg bacon og champignonger. Lad også dem køle af, inden de kommes i dressingen.

4) Lav dressingen: Kom creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, karry, sukker, salt og peber i en skål og bland sammen. Smag evt. til med mayo, dijon, sukker, karry, salt og peber. Den må godt være lidt ekstra saltet, da fyldet vil tage meget af saltsmagen.

5) Bland alle elementerne sammen til en lækker kyllingesalat. Smag eventuelt til igen.

Skærmbillede 2016-04-24 kl. 09.43.09

Opskriften på det lækre nybagte franskbrød, som brødet naturligvis smager bedste på, kan findes lige HER.

2018-04-10-17-42-03-1

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Steak-sandwich m. langtidstilberedt flankesteak, tomat-/løgrelish og sennep-/dijonmayo

skaermbillede-2018-01-14-kl-09-30-58

Min mund løber i vand – Det her er en VINDER!

Var der nogen, der sagde GUF? Jep, det gjorde jeg.

Forrige weekend havde vi gæster til det lækreste frokostbord, hvor steak-sandwich med langtidstilberedt flankesteak (og lidt oksemørbrad) sammen med en omgang lækre salater var på menuen. Gæsterne var heldigvis super begejstret, men lad mig være ærlig … Jeg var også selv reeeeet så begejstret for den menu, der blev serveret!

Flankesteak eller mørbrad?

Jeg vil lige indskyde, at eneste grund til, der både var flankesteak og lidt oksemørbrad, var fordi vi havde en rest mørbrad, som vi ligeså godt kunne få brugt. Hovedideen til sandwichfyldet var flankesteak.

Når man langtidstilbereder en flankesteak, kan den blive nærmest ligeså mør som en mørbrad, så mit råd til jer er at gå all in på flankesteak til sandwichene og spar lidt money!

Suis vide eller ovn?

Vi er så priviligerede at have en suis vide og derfor kommer vi selvfølgelig vores kød deri, når det skal langtidstilberedes. Men, en ovn kan altså også lave det lækreste møre langtidstilberedte kød, hvis bare man passer lidt på temperaturen.

Under fremgangsmåden, bliver både tilberedning i ovn og suis vide beskrevet … Det er sjovt nok ret meget det samme.

Ingredienser til ca. 4 personer:

  •  800 g flankesteak
  • Frisk spinat (eller andet grønt salat man foretrækker)
  • Lidt citronsaft
  • 16 skiver franskbrød (helst fra dette nemme hjemmebagte men det kan også købes)
  • Smør til stegning af kød og brød

Tomat-/løgrelish:

  • 1 bakke cherry tomater, ca. 250g
  • 1 stort rødløg (eller 2 små)
  • Evt. lidt frisk rød chili
  • 1/2 dL olie/smør til stegning
  • 1 dL soya
  • Salt og peber

Sennep-/ eller Dijonmayo: 

  • 2 dL ægte mayo (ikke den billige i en gul tube)
  • 2-3 tsk. sennep eller dijon (Sennepmayo har naturligvis en stærkere sennepsmag end dijonmayo. Jeg kan bedst lide dijonmayo, kæresten kan bedst lide en sennepmayo hertil. Lav evt. en halv portion af begge to første gang og smag jer frem)

Fremgangsmåde:

1) Hvis du forhåbentlig selv bager BRØDET, så start med at få det bagt. Det kan sagtens gøres dagen før, og har man kun en ovn og ingen suis vide, så er det nødvendigt, da kødet skal være i ovnen i meget lang tid.

2) På serveringsdagen, starter du med at få sat tilberedningen af KØDET i gang.

OBS: Vi laver altid kødet medium-rare, altså ret rødt, uden at det er råt selvfølgelig. Hvis du ønsker det mindre rød, så giv en ekstra grad eller to. Vil du have kødet gennemstegt, så giv det 3-4 ekstra grader (men nøj hvor er det synd at gennemstege det, det vil jeg bestemt ikke anbefale med flankesteak).

  • Med Suis Vide: Stil din suis vide på 56 grader og stil tiden til mellem 8-12 timer. Vi giver den 12 timer, men er tiden ikke til det, så er 8 timer som minimum også okay. Når kødet er færdig i suis viden, steges det af på en pande i godt med smør og på maks varme. Kødet skal kun lige svitses af på panden for at få en stegeskorpe, så den må IKKE være på panden i mere end maks ca. 1 min. på hver side. Kødet må ikke få for meget varme fra panden, så ryger hele fidusen!
  • I Ovn: Stil din ovn på 56 grader (55 hvis den kun har 5-interval varmeindstilling) og stil tiden til mellem 8-12 timer. Vi giver den 12 timer, men er tiden ikke til det, så er 8 timer som minimum også okay. Når kødet er færdig i ovnen, steges det af på en pande i godt med smør og på maks varme. Kødet skal kun lige svitses af på panden for at få en stegeskorpe, så det må IKKE være på panden i mere end maks ca. 1 min. på hver side. Kødet må ikke få for meget varme fra panden, så ryger hele fidusen!

Når kødet er svitset af på panden skæres det ud i fine skiver i tilpas tykkelse til at komme i sandwichene. Kødet serveres naturligvis med det samme efter det er skåret ud, så det ikke bliver koldt, og derfor skal alle de andre elementer laves, mens kødet tilberedes.

Mens kødet bliver tilberedt laves alt TILBEHØRET: 

3) Lav tomat-/løgrelish: 

  • Skær tomaterne over i halve og skær løget ud i fine skiver. Kom olien/smørret i en gryde og varm det op. Når det er varmt, tilsættes tomaterne og løget (og evt. lidt frisk chili i små stykker, hvis man ønsker det). Lad dette stå på middelvarme og småkoge med låg på gryden indtil tomaterne er smattet ud.
  • Når tomaterne er smattet, tilsæt da soya og lad det stå i ca. 15-20 min. uden låg og koge ind ved høj varme under omrøring. Når du har en relish-konsistent, tag det da af varmen. Relishen kan både serveres stuetempereret eller lun. Vi serverede den lun.

4) Lav sennep-/ eller Dijonmayo:

  • Bland de to ingredienser sammen og smag til, skal der tilsættes mere sennep/dijon, eller har det fået lidt for meget smag af sennep, så tilsæt da lidt ekstra mayo.

5) Bland spinaten med lidt citronsaft – Ca. 1 tsk. citronsaft til en håndfuld skyllet spinat.

6) Lige før kødet er færdigt smørsteges brødskiverne af på panden i masse smør (gerne en grillpande, hvis der skal komme grillstriber).

skaermbillede-2018-01-21-kl-06-54-15

Serveringsforslag:

Disse lækre sandwich blev herhjemme serveret til et lækkert frokostbord i forrige weekend, hvortil vi fik en masse andet lækkert tilbehør. Men det var kun fordi vi fik gæster, man kan sagtens spise disse sandwich uden ekstra tilbehør og dette skal derfor kun ses som inspiration.

Menuen bestod af: 

Steak-sandwich m. langtidstilberedt flankesteak og mørbrad, tomat-/løgrelish, dijonmayo, citron-spinat og hjemmebagt smørstegt brød

Grillede aubergines m. champignon, granatæble og pesto

Spinatsalat m. brombær, æble, feta og peanuts

Klassisk græsk salat

Romainesalat m. mozzarella, syltede peberfrugter, dressing og hjemmelavet brødcroutoner

2018-01-13-14-25-31

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

It’s brunch time! – Inspiration til brunchbordet

skaermbillede-2017-10-06-kl-09-53-18

OH yes – It’s brunch time!

Når jeg ligger billeder op af mine brunch-serveringer, får jeg altid ret mange spørgsmål om, hvad jeg serverer. Flere har også opfordret mig til at lave en “brunch-guide”, og jeg har nu taget opfordringerne til mig.

Dette indlæg er derfor en lille gennemgang af, hvad jeg serverer, når mine gæster inviteres til brunch. Man skal ikke nødvendigvis lave alle tingene hver gang, men blot vælge blandt dem. Når Mathias og jeg holder fødselsdag, inviterer vi altid til søndagsbrunch, og da vi begge har familier på 20+ mennesker, skal der ret meget mad til! Men når det bare er et hold venner, ja så laver jeg selvfølgelig ikke alt det.

skaermbillede-2017-10-07-kl-08-12-47

Forslag til BRØD:

skaermbillede-2017-10-06-kl-10-10-29

2016-06-02-10-20-16-2

Forslag til HOVEDDELEN:

Retter:

En ting er sikkert, der skal altid være en eller anden slags æg til en brunch. Om det er sramble eggs, butterdejsæg eller blødkogte æg, det er jo op til ens lyster

skaermbillede-2017-10-06-kl-10-02-57

Pålæg: (Her sætter kun fantasien og smagsløgene grænser)

  • Smør (selvfølgelig)
  • En god neutral skæreost, og/eller
  • Flødehavarti (bare fordi!)
  • Brie
  • Hård ost fx. PrimaDonna eller Vesterhavsost
  • Ostetrekanter fx. fra BUKO
  • Hvidløgsflødeost fx. fra Castello
  • Ananas/mandel ostekrans fra Castello (Det her er min absolut yndlings ost)
  • Marmelade/syltetøj (evt. hjemmelavet)
  • Pålægchokolade
  • Nutella
  • Humburgerryg
  • Rullepølse
  • Pølse/spegepølse (en god “skær-selv”)
  • Agurkeskiver
  • Peberfrugt i skiver
  • Radisser (hvis sæson for dem)

skaermbillede-2017-09-26-kl-16-57-47

Frugtfad:

  • Meloner af alle slags
  • Ananas
  • Appelsinskiver
  • Mandaringer
  • Ferskner
  • Blommer
  • Jordbær
  • Blåbær
  • Kirsebær
  • Vindruer
  • Passionsfrugt

skaermbillede-2017-10-06-kl-13-38-41

Forslag til KAGER:

skaermbillede-2017-10-06-kl-09-58-49

skaermbillede-2017-10-06-kl-10-13-22

skaermbillede-2016-10-09-kl-13-18-48

Bare rolig – Jeg snyder også:

Jeg vil bare lige for en god ordens skyld vise jer, at jeg også nogle gange vælger den lette vej.

Som i kan se her på billedet, har jeg købt en “morgenbrøds-pakke” hvor man får både rundstykker, rugbrød og kager (til ingen penge). Jeg kan helt sikkert bedst lide at lave alt selv fra bunden og servere til mine gæster. Men altså, har man ikke tiden eller overskuddet, så kan noget lækkert pålæg, lidt æg og ikke mindst godt selskab være skide hyggeligt og absolut lige så fint som det helt store hjemmelavet brunchbord.

skaermbillede-2017-10-06-kl-13-46-58

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

Nytårsmenuen 2017

skaermbillede-2017-12-28-kl-15-57-13

HAPPY NEW YEAR!

2018 skal endnu engang skydes igang hjemme i vores lækre bylejlighed. I år bliver vi 8 nytårstosser og 4 skønne unger. Jeg glæder mig sådan til at være sammen med de skønneste venner og deres dejlig børn, som også kan gøre nytårsaften til en fest for Theodor.

Vi havde faktisk besluttet at bestille maden udefra i år – Bare for at gøre det lettere for os som værter. Meeeeeen, for pokker. Vi kan jo ikke få os selv til det. Når vi kigger rundt på de forskellige take-away nytårsmenuer, så ved vi bare, at vi selv kan lave det lige så lækkert, nej faktisk bare endnu mere lækkert. Så here we go again, vi skal have gang i gryderne i det lille hjem og have bikset intet mindre end 4 retter + natmad sammen!

I år har vi valgt nogle retter, som vi har prøvet at lave før. Det betyder, at jeg kan poste vores nytårsmenu før nytårsaften og ikke først efter den er ovre. Det er jo WinWin!

Så, hvis I stadig ikke er helt besluttet på jeres nytårsmenu endnu, så kan I måske finde lidt inspiration her.

Appetizer:

Fyldte avokadoer m. varmrøget laks og lynstegte tigerrejer + sprøde rugbrødschips.

skaermbillede-2017-12-12-kl-12-47-20

Forret:

Kartoffel-/porresuppe med hvidvinsdampede torsk og baconkrymmel + hjemmebagt brød.

skaermbillede-2017-12-28-kl-15-50-38

Hovedret:

Langtidstilberedt oksemørbrad m. blandet tilbehør og kraftig glaze

skaermbillede-2017-12-28-kl-15-52-04

Dessert:

Hvid brownie (blondie) med hindbær og karamel og dertil hjemmelavet hindbæris.

skaermbillede-2017-12-28-kl-15-53-36

Natmad:

Udover denne lækre 4. retters menu, bliver der naturligvis serveret:

Kransekage + Chips/dips og snacks.

Happy New Year.

– Frk. Haslund

Pastasalat – 3 forskellige smagsvarianter

skaermbillede-2017-12-07-kl-12-20-37

De 3 nemmeste og absolut lækreste pastasalater!

Hvis jeg ved, at jeg de næste dage får rigtig travlt, så laver jeg gerne en ordenligt omgang pastasalater, som kan stå i køleskabet og blive spist af. Herhjemme står både frokost og aftenmaden tit på pastasalat, bare fordi det er hurtigt og nemt og stadig smager super godt.

Selvom det ikke er så tydeligt på billederne, så er det grundlæggende samme pastasalat, men med 3 forskellige dressinger:

  • Karrydressing
  • Paprikadressing
  • Creme fraiche dressing

Jeg har ikke nogen yndlings blandt disse tre, men kan bare sige, at de alle smager super lækkert. Prøv dem og se, om du har en yndlings!

Ingredienser til 1 stor portion pastasalat: 

  • 1 pose pasta, kogt og nedkølet (Jeg bruger oftes pasta-rør, men skruer kan også sagtens bruges)
  • 1 dåse majs
  • 1 dåse ananas
  • 2 håndfulde ærter (Jeg bruger frost)
  • 1 stor rød peber
  • 1/2 stort rødløg
  • 1 pakke bacon tern
  • ca. 3-400g skinkestrimler eller kyllingestykker (Hvor meget kød du vil have i, er en smagssag. Det kan også helt undværes). Om du foretrækker skinke eller kylling i din pastasalat er op til dine smagsløg. Kylling smager rigtig godt sammen med karrydressingen, skinke smager rigtig lækkert sammen med paprikadressingen. Man alt slags kød kan bruges til alle de forskellige dressinger.

Dressinger:

OBS: En portion af de 3 følgende dressinger svarer til 1 portion pastasalat. Lav evt. en halv portion af 2 forskellige dressinger og del pastasalaten op i 2, så du får 2 varianter af pastasalat.

Karrydressing: 

  • 1 bøtte creme fraiche
  • 2-3 spsk. karry
  • 2-3 spsk. sukker
  • 3-4 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Paprikadressing: 

  • 1 bøtte creme fraiche
  • 2-3 spsk. paprika
  • 3 spsk. ketchup
  • 2-3 spsk. sukker
  • 3-4 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Creme fraiche dressing:

  • 1 bøtte creme fraiche
  • 2 små tsk. dijonsennep
  • 6 små tsk. rødvinseddike
  • 2-3 spsk. sukker
  • 3-4 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde: 

1) Kog pastaen så den er kogt godt igennem. Den skal være dejlig blød og på ingen måde hård. Jeg giver altid pastaen lidt længere tid i kogt vand end anvisningen siger.

2) Skær ananas i mindre stykker, hvis du har købt dem i ringe. Skær den røde peber ud i mindre stykker. Skær rødløget ud i så små stykker som muligt.

3) Steg baconternene sprøde og læg dem på køkkenrulle så fedtet bliver suget fra.

4) Bland alle ingredienserne til pastasalatens base sammen.

5) Bland alle ingredienserne til den/de valgte dressing(er) sammen og smag til – Mangler der salt, sukker, karry, paprika, osv.

6) Bland dressingen sammen med pastasalaten og server salaten kold.

skaermbillede-2017-12-07-kl-12-20-52

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Older posts