• ···
Hjemmelavet ispinde - Fersken og Mango

Chokoladebrud & Gulerodsbrud

Gulerodsbrud og chokolade Gulerodsbrud og chokolade 1

Har du lyst til at forkæle familien eller vennerne med nogle smask hamrende lækre boller? Så er disse vidunder-brud et rigtig godt bud. De kræver ikke vanvittigt meget mere end almindelig boller, men smager vanvittigt meget mere lækkert. Og så ser de jo bare rent ud sagt skide godt ud!

Man kan lave disse brud i alverdens versioner. Jeg valgte i denne omgang gulerods- og chokoladebrud, men de kan laves med alt, hvad man nu lyster fx. spinat, soltørrede tomater, nødder, tørret frugt, havre osv. Det eneste man skal være opmærksom på er, at alt efter hvilke brud der laves, skal der lidt forskellige mængde mælk i dejen. Fx. indeholder gulerødder og spinat en del væske selv, og dejen skal derfor ikke tilsættes så meget væske, som ved fx. chokolade og nødder, som ikke selv indeholder væske.

Ingredienser til ca. 15 gulerodsbrud

  • 50 g gær
  • ca. 3,5 dL mælk
  • 70 g sukker
  • 10 g salt
  • 100 g smeltet smør
  • 300 g revet gulerødder
  • 100 g solsikkekerner
  • 800 g mel
  • 2 æg

 

Ingredienser til ca. 15 chokoladebrud

  • 50 g gær
  • 4 dL mælk
  • 70 g sukker
  • 10 g salt
  • 100 g smeltet smør
  • 200 g hakket mørkt chokolade
  • 800 g mel
  • 2 æg

 

Fremgangsmåde: 

1) Lun mælken og hæld det over et smuldret gær. Lad det stå i et par minutterRør rundt til der ikke er gærklumper længereTilsæt sukker, salt, smeltet smør og enten revet gulerødder og solsikkekerner eller chokolade og rør rundtTilsæt lidt efter lidt meletÆlt dejen i ca. 5 min i rørmaskine eller i hånden til dejen er jævnDejen skal gerne give nogenlunde let slip  skålen. Lad dejen hæve i skålen 20-30 min.

2) Læg dejen ud på bordet og lav en uddybning i dejen. I uddybningen kommes 2 æg i og dejen “æltes”/mases med hænderne til en slimet masse, ælt indtil æggene er æltet nogenlunde rundt i dejen.   Form nu ca. 15 klumper på en bageplade med bagepapir. Og det skal ikke være fine runde boller, men klatter. Lad dem hæve i endnu 20-30 min.

Udklip   Udklip   Udklip

3) Bag bollerne ved 200 grader varmluft i ca. 15 min. Når en gaffel kan stikkes i og slipper dejen let, er bollerne færdig.

4)  Bollerne serveres lune og gerne med en klat smør og andet lækkert tilbehør.

Serveringsforslag: 

Hvis bollerne serveres direkte fra ovnen, er en klat smør alt der skal bruges.

Hvis man har et større selskab til brunch eller eftermiddagshygge, kan alt pålæg spises til. Jeg laver ofte de fantastisk hjemmelavet marmelader. Hvis man virkelig vil forkæle gæsterne, kan fx. Mini fruit pies som det søde indlæg anbefales til.

Udklip

 

Alternative boller: 

Hvis du meget hurtigt skal have smækket et par lækre men nemme boller sammen, så er alternativet til disse lidt tidskrævende brud Verdens letteste boller.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Hjemmelavet ispinde - Fersken og Mango