Gâteau Marcel i påskeudklædning

Chokoladecupcakes m. påskepynt

HAPPY EASTER!

En lille hyggelig kage, der kan serveres til enhver anledning og som altid bliver modtaget med savlenede munde, er disse skønne chokolade cupcakes.

Her i påsken har jeg pyntet dem med lidt påskelir og vupti, så har man nogle små hyggelige påskekager som hele familien vil elske.

KAGER/CUPCAKES:

Ingredienser ca. 8-12 cupcakes (Se frosting nedenfor):

  • 115 gram Smør (gerne rigtigt smør)
  • 300 gram Mørk chokolade
  • 3 æg
  • 220 gram Mel
  • 250 gram sukker
  • 1 tsk Bagepulver
  • 2 tsk vanilje sukker
  • 1⁄2 dl kakaopulver
  • Lille nip salt – meget lidt.

 …

Fremgangsmåde: 

1) Tænd ovn på 180 grader og stil 8-12 muffinforme frem (størreslen på forme svinger meget).

2) Smørret samt 200 g chokolade smeltes, jeg gør det i mikroovnen – Giv den 15-20 sek. ad gangen og rør rundt efter hver omgang indtil det er smeltet.

3) Sukker og æg kommes i en skål og piskes sammmen til en gul luftig masse. Tilsæt mel, salt, kakao, vaniljesukker og bagepulver i æggeblandingen og pisk igen. Kom chokolade/smørblandingen i og vend rundt. Til sidst tilsættes 100 g groft hakket chokolade.

4) Kom dejen i muffinsformene, de hæver lidt, så fyld dem ikke helt op – ca. 2/3.  Bag dem i ovnen i ca. 15-20 min.  De skal selvfølgelig være bagte, men de må gerne virke en lille smule underbagte i midten, det gør dem rigtig snasket. (De er helt gennembagte efter ca. 20-22 min. hvis man ønsker det)

5) Sæt dem på køl/frys. De skal køles helt ned før topping kommer på.

skaermbillede-2018-03-30-kl-06-47-08

FROSTING:

Ingredienser til chokolade frosting:

  • 300 g flormelis
  • 100 g blødt smør (gerne rigtig smør)
  • 0,4 dl sødmælk
  • 50 g Mørk chokolade

Fremgangsmåde: 
1) Chokoladen smeltes og køles af til stuetemperatur. Stil den eventuelt i køleskabet, men hold øje med den ikke bliver for kold og stivner igen.

2) Pisk flormelis og smør og tilsæt mælken under piskning eller lidt ad gangen.

3) Pisk den smeltede chokolade i. Jo længere tid der piskes, jo lettere bliver frostingen. Tilsæt evt. mere flormelis og lidt smør, hvis den ikke stivner nok.

4) Kom frostingen på kagerne med en sprøjtepose (en plastikpose klippet i hjørnet, kan også fint bruges). Pynt kagerne med hvad du har i skufferne. De kan serveres direkte, men jeg foretrækker at de køles lidt ned igen, med frostingen på, før servering.

skaermbillede-2018-03-30-kl-06-47-30

PYNT:

Der kan pyntes med alt! Men her i påsken pyntede jeg selvfølgelig med lidt påskepynt og frysetørret bær og/eller hakket nødder fx. mandler.

Alternativ til pynt kan ses her.

skaermbillede-2017-02-15-kl-06-50-08

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Gâteau Marcel i påskeudklædning