Mavebilleder - Uge 20 til Uge 30

Citronfromage i kageform

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 09.13.42

Før jeg serverede kagen, glemte jeg at få et smukt billede af den – Heldigvis tog min svigermor et par billeder. 

Citronfromagen er generelt en glemt dessert – Og det er jo helt galt! Den er så dejlig frisk, den er nem at lave, og der er ikke mange, som ikke kan lide en citronfromage.

Måske synes nogle det er en lidt kedelig dessert at servere, så jeg har prøvet at pifte den op og lavet den i en smuk kageform.

Ingredienser: (Jeg bruger en springform på Ø24)

Kiksebund: 

  • 200 g digestivekiks
  • 100 g smør

Knus kiksene fint i en frysepose, jeg bruger håndkræfter til at knuse dem. Smelt smøret og rør kiks og smør sammen. Fordel massen i en springform med et stykke bagepapir i bunden og tryk kiksemassen ned mod bunden så massen bliver komprimeret. Kom bunden på køl i fryseren mens fromagen laves.

 

Citronfromage: 

  • 4 æg
  • 130 g sukker
  • 4 blade husblas
  • 2-2,5 citroner
  • 1/4 L fløde

 

Æggeblommer og sukker piskes hvide. Husblasen blødes op i koldt vand i ca. 10 min. Vrid husblassen  og smelt det sammen med citronsaften over vandbad. Pisk fløden til skum og vend det i æggemassen. Derefter vendes husblasen i blandingen og til slut piskes æggehvider og vendes i blandingen.

Kom citronformagen ovenpå den afkølede kiksebund og sæt den på køl i min. 2 timer for fløden kommer over.

 

Flødeskum / flødemousse: 

  • 1/4 L fløde
  • evt. 1 spsk. vaniljesukker
  • evt. 1,5 blade husblas

 

Pisk fløden til skum. Jeg kan godt lide, at der er lidt vaniljesukker i flødeskummet, men dette er valgfrit, da der jo traditionelt ikke er vaniljesukker i flødeskummet. Hvis du gerne bare vil have helt almindelig flødeskum på toppen, kan du nu komme det i en sprøjtepose, og sprøjte det fint ovenpå kagen, når den er nedkølet og taget ud af formen.

Jeg kommer altid 1,5 blad husblas i flødeskummet, for at kunne lave det som et “mousselag”. Hvis du ønsker dette, kom da 1,5 blad husblas i koldt vand i ca. 10 min. Smelt den udblødte husblas i et vandbad. Kom 3-4 spsk. flødeskum i den varme husblas og rør rundt. Husblasblandingen skal nu over i resten af flødeskummet. Fordel flødeskumsmoussen ovenpå citronfromagen og stil den på køl i min. 2-3 timer, meget gerne natten over.

 

Pynt: 

Skærmbillede 2016-09-05 kl. 09.14.10

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

1 kommentar

  • Dorthe

    Hej
    Kan man lave den og fryse den ?
    Tænker lave den imorgen og skal først bruge den næste søndag!
    Mvh
    Dorrthe

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Mavebilleder - Uge 20 til Uge 30