DÅBSKAGE #2 – Haslundkagen (OREO-Cheesecake)

DÅBSKAGE #3 – Jørgensenkagen (Chokolademousse, brombærmousse & browniebunde, pyntet m. smørcreme og karamelliserede popcorn)

 

Tha-Dar! – “Jørgensen-kagen”

Præcis som ved storebror Theodors barnedåb skulle der naturligvis laves en stor fin kage for hvert navn til Valdemars barnedåb. Det betød i begge tilfælde 3 lækre kager, da begge unger har et fornavn og to efternavne, eller rettere et fornavn, et mellemnavn og et efternavn.

Denne fine kage, var som det skarpe øje allerede har spottet nr. 3 i rækken, nemlig Jørgensen-kagen, som består af følgende:

  • 2 mousser: Chokolademousse og Brombærmousse
  • 2 browniebunde
  • Smørcreme i 3 farvenuancer
  • Pyntet med karamelliserede popcorn

Ingredienser til en stor kage (ca. 25 personer): 

OBS: Der skal bruges en Ø24 springform som forhøjes med kageplast/chokoladefolie.

OBS: Kagen har bedst af at stå i køleskabet natten over og sætte sig. Start derfor i god tid. Husk også at de hjemmelavet borwnie-bunde skal være helt nedkølet, før de kan bruges. 

Browniebunde:

Bag 2 stk. i springforme på. ca. Ø24 – Bag kun 1 af gangen i ovnen.

  • 200 g sukker
  • 2 store æg (eller 3 små)
  • 110 g smør
  • 125 g mørk chokolade
  • 1 vaniljestang, brug kun vaniljekornene heraf (kun undværes)
  • 1 lille spsk. kakao
  • 50 g hvedemel

Fremgangsmåde: 

1) Chokoladen og smøret smeltes sammen i en gryde eller forsigtigt i microovn.

2) Æg og sukker piskes grundigt sammen i et par minutter.

3) Vend chokolade/smør ned i ægge/sukkermassen.

4) Kom resten af ingredienserne i massen og vend rundt til du har en jævn masse hvor alt mel er fordelt og ikke klumper.

5) Kom kagemassen i springformen med et stykke bagepapir i bunden

6) Bag kagen i ved 180 C varmluft i ca. 26-28 min.

7) Lad kagen køle ned.

Chokolademousse:

  • 5 dL fløde
  • 150 g mørk chokolade
  • 6 æggeblommer
  • 75 g sukker
  • 4 blade husblas

Fremgangsmåde:

1) Kom husblas i koldt vand i ca. 10 min. Pisk æggeblommer og sukker sammen til en lysegul luftig masse. Smelt chokoladen over et vandbad. Vend chokolade i æggemassen.

2) Pisk fløden til en let skum og vend forsigtigt choko/æggeblandingen i.

3) Den udblødte husblas smeltes over vandbad. I den smeltede husblas kommes 3 spsk. af choko/flødebadingen og der røres grundig rundt. Ja, fløden bliver helt flydende. Vend husblasblandingen rundt i choko/flødeblandingen og sørg for det er fordelt godt.

4) Chokomoussen hældes over en skive bund i en springform. Og der lægges endnu en browniebund over. Kom kagen på køl mens brombærmoussen laves.

Brombærmousse:

  • 4 blade husblas
  • 350 g frosne brombær (andre bær kan også sagtens bruges fx. blåbær eller hindbær)
  • 5 spsk. flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk. citronsaft
  • 180 g græsk yoghurt
  • 3,5 dL piskefløde

Fremgangsmåde: 

1) Kom husblas i kold vand i ca. 10 min. Imens koges brombær, flormelis, vaniljekorn og citronsaft. Det skal koge indtil bærrene er udsmattede. Det tager ikke ret lang tid.

2) Brombærmassen sies, så kernerne sies fra. Få alt det saft og kød med gennem sien som muligt, det et det, der giver smag.

3) Vrid den udblødte husblas og kom det i den lune brombær blandingen og rør rundt indtil husblassen er opløst i blandingen. Lad nu blandingen køle af ved stuetemperatur, endelig ikke i køleskabet da husblassen da vil sætte sig.

4) Pisk fløden til skum og vend den græske yoghurt i. Den stuetemperarede brombærmasse vendes forsigtigt i flødemassen.

5) Tag kagen ud af køleskabet og kom bageplast/chokoladefolie rundt i kanten. Brombærmoussen hældes forsigtigt over browniebunden og sættes på køl i min. 6 timer, gerne længere fx. natten over.

Smørcreme:

Den mørkeste blå til toppen og øverste stribe:

  • 200 g blødt smør
  • 150 g flormelis
  • 4 spsk. citronsaft
  • 3-8 spsk. lunkent vand
  • Frugtfarve

De de 2 nederste striber – Lav to portioner af dette:

  • 120 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 2 spsk. citronsaft
  • 3-6 spsk. lunkent vand
  • Frugtfarve (kun til den lyseblå)

Fremgangsmåde:

Pisk alle ingredienserne godt sammen. Cremen skal nemt kunne smøres ud, hvis den er for tyk, tilsæt da lidt mere vand.

Nu skal kagens smøres op med et jævnt lag smørcreme. Jeg bruger en lille paletkniv.

Kom lidt efter lidt en klat af hver farve på siden af kagen, hvid nederst, lyseblå i midten og mørkest blå øverst (kom ikke noget på toppen endnu). Smør creme-klatterne ud så de bliver et jævnt lag rundt om kagen. Når hele kagens sider er smurt op, smøres toppen op. Sæt kagen på køl i min. 1-2 timer, så smørcremen sætter sig før der pyntes.

 

Karamelliserede popcorn

Jeg toppede kagen med disse lækre karamelisserede popcorn, men du kan pynte med lige præcis det du vil og kagen er også flot i sig selv, så den behøver i princippet slet ikke at blive pyntet ekstra.

Det store kagebord til Valdemars barnedåb:

Kagebordet indeholdte følgende lækkerier:

De store kager:

De små kager:

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

DÅBSKAGE #2 – Haslundkagen (OREO-Cheesecake)