Chokoladeskåle m. hvid chokolademousse

De lækreste små brownies m. choko-dulce

Haps, haps haps – Lige ned i maven.

Hvis i skulle være i tvivl, så er det her en brownie – En lækker, smuk og ikke mindst svampet brownie … Lige præcis som den skal være. For at pynte den ellers meget neutrale kage, så har jeg da lige proppet lidt hjemmelavet choko-karamel og en chokoladeknap på toppen, så de passede perfekt til det store kagebord til Valdemars Barnedåb (Se resten af kagerne her).

Skal du forkæle nogle du holder af? Så er svaret på hvordan lige her!

Ingredienser: (30 mini stykker brownie)

  • 200 g sukker
  • 2 store æg (eller 3 små)
  • 110 g smør
  • 125 g mørk chokolade
  • 1 vaniljestang, brug kun vaniljekornene heraf (kun undværes)
  • 1 lille spsk. kakao (kan undværes)
  • 50 g hvedemel
  • Til karamellen: 1 dåse kondenseret mælk med choko

Fremgangsmåde:

Dulce de Leche (karamel):

1) Start med at lave karamellen i god tid. Jeg laver den altid dagen før. Dåsen med den kondenseret mælk kommes uåbnet ned og småkoge i en gryde med låg i 4 timer. Det er vigtigt, at dåsen hele tiden er helt dækket med småkogende vand i de 4 timer – både for at alt mælken bliver til karamel men også for at undgå dåsen eksploderer.

2) Tag dåsen op af vandet og lad den stå og afkøle i køleskabet i min. 3 timer, helst natten over. Når dåsen nu åbnes, vil du have lavet den lækreste cremet karamel.

 

Kagen: 

1) Chokoladen og smøret smeltes sammen i en gryde eller forsigtigt i microovn.

2) Æg og sukker piskes grundigt sammen i et par minutter.

3) Vend chokolade/smør ned i ægge/sukkermassen.

4) Kom resten af ingredienserne i massen og vend rundt til du har en jævn masse hvor alt mel er fordelt og ikke klumper.

5) Kom kagemassen i en beklædt form. Jeg bruger en form på ca. 20 x 25 cm eller en springform på ca. 20/21 cm.

6) Bag kagen i ovnen ved 180 C varmluft i ca. 25-28 min.

7) Lad kagen køle ned og sprøjt den lækre karamel ovenpå eller ved siden af.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Chokoladeskåle m. hvid chokolademousse