Graviditets photoshoot .... Nøgen

FØDSELSBERETNING – “Da min lille Theodor kom til verden”

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.22.12

Jeg kan slet ikke forstå det – Vores lille elskede Theodor er kommet ud til os og ligger hver dag i vores arme … Jeg har ikke ord for min kærlighed til ham.

 Den lille mand kom til verden fredag d. 26 august 2016 om morgenen kl. 05.39.

  • Født 38+6
  • Vejer 2880g
  • Er 50 cm lang

 

Da han først havde besluttet sig for at komme, så skulle det åbenbart også gå stærkt. Han meldte sin ankomst i en absurd lynfødsel på ca. 45 MINUTTER! Og her vil nogle tænke: “Det må da være et drømmescenarie at føde så hurtig“. Her kan jeg så fortælle, at det er det ikke, overhovedet ikke.

Min fødselsberetning

Det hele startede onsdag aften. Theodor havde ikke givet lyd fra sig hele dagen, og jeg begyndte at blive nervøs. Jeg prøvede alle tricks for at få liv i ham og mærke et spark, men intet virkede. Jeg kom derfor til tjek på fødegangen, hvor de også kunne konstatere, at han var ret stille – Dog viste skanning, at hjerterytmen var super fin.
Jeg skulle komme igen torsdag formiddag, hvis han ikke blev mere aktiv de næste 12 timer. Det gjorde han ikke. Vi tilbragte nærmest hele torsdagen på sygehuset under opsyn, og torsdag kl. 17 valgte lægerne at sætte fødslen igang med piller. Han var stadig meget stille (og havde været det i over 2 døgn nu) og havde små dyk i hjerterytmen. Ikke noget der var vildt kritisk, men de ville ikke tage en chance.

De fortalte, at sådan en igangsættelse ofte tager ca. 3 døgn. Nogle få ville føde efter 2 døgn, og meget sjældent vil fødslen gå i gang indenfor det første døgn.

👉🏼Jeg havde på dette tidspunkt 1 cm blød livmoderhals og 0 cm åben. 

 

Jeg tog den første pille kl. 17, nr. 2 pille kl. 19 og nr. 3 pille kl. 21 – Jeg skulle have haft 6 piller første dagen, 8 piller anden dagen og 8 piller tredje dagen.

Kl. 22 kunne de konstatere, at jeg begyndte at få gode spændinger/lidt kraftige plukveer, så de vil i første omgang ikke give mig mere end de 3 piller og de ville ikke sende mig hjem. Normalt tager man jo hjem og venter, men vi blev i stedet indlogeret på en fødestue.

Vi havde intet med i bilen, da vi bare troede vi skulle til tjek og ikke at vi skulle til at føde. Jordemoderen mente der vil gå mange timer før Theodor var ude, så Mathias spænede hjem for at hente hospitalstasken og pakke lidt tøj og sager til os selv. Det var torsdag aften, og festugen blev i Aarhus skudt i gang med L.O.C koncert, og da vi bor i hjertet af Aarhus 5 min. fra spillestedet, kunne Mathias nærmest ikke komme igennem med bilen for skrigende piger. Det lykkedes ham dog, og han var efter en lille time tilbage ved mig.

👉🏼Jeg var nu 1 cm åben

 

Fra kl. 22 til kl. 04.00 lå vi på fødestuen og så Netflix og spiste filur-is. Jeg havde stadig gode jævne plukveer, men de generede ikke mere end at det nev/jagede en smule i underlivet. Faktisk blev jeg møg utålmodig og lidt træt af, de ikke vil give mig flere piller. Der var jo ikke engang rigtige veer endnu, og jeg ville gerne bare have fødslen igang.

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.04.18

Beklager udtrykket på billede, det nev vidst lidt.

👉🏼Kl. 04.00 var jeg åbnet 3 cm. nærmest uden at mærke det.

Da vi havde rundet kl. 4 stoppede plukveerne fuldstændig. Jeg mærkede intet i en lille time og kaldte nu efter jordemoderen. Hun sagde, at det kun var godt, at plukveerne var stoppet lidt, for så kunne jeg få lidt søvn og samle kræfter inden fødslen. På det her tidspunkt havde jeg bestemt ikke lyst til at ligge mig til at sove, men jeg var selvfølgelig træt, så jeg måtte hellere gøre som hun sagde. Hun slukkede lyset på stuen og vi lukkede for Netflix, og nu var kl. 04.50.

👉🏼Kl. 04.50 var jeg stadig kun åbnet 3 cm. 

 

Men, men, men !!!!
Vi nåede nærmest ikke at lukke øjnene i, før jeg følte i “knæk” i underlivet.

 👉🏼Kl. 04.55 gik mit vand i en gigantisk pøl.

 

Både Mathias og jeg fik et kæmpe chok, og han sprang op for at hive i den røde alarmsnor og tilkalde jordemoderen. Han var så ivrig og chokeret, at han ikke bare hev i den røde snor, nej, han hev den røde snor ud af væggen! Der stod han med den røde snor i hånden, og anede ikke om han havde aktiveret alarmen eller bare ødelagt den. Så han løb ud på gangen og råbte i panik efter jordemoderen: “Vandet er gået! Vandet er gået!”. Hun kom stille og roligt gående ned mod den stakkels panikslået mand og smilede kækt til ham: “Det tænkte jeg nok”. 

Jordemoder og Mathias sagde, at jeg næsten flød væk i fostervand. Sengen dryppede i hvert fald under mig på trods af underlag, der kunne klare 2 L væske.

Min mor skulle med til fødslen, men skulle selvfølgelig ikke sidde på fødestuen i flere timer. Derfor var aftalen, at Mathias skulle ringe til hende, når vandet gik. Han gik ud for at ringe og hun har ca. 45 min. ind til sygehuset.

… Og nu skal jeg da lige love for, at helvede brød løs!

Jeg nåede lige præcis at gå ud på badeværelset og få en bruser i hånden af jordemoden, før jeg begyndte af få veer. Og det var ikke bare små “begynder-veer”, det var absurd smertefulde veer. Jeg måtte nærmest bæres af jordemoder fra badeværelset og ind i den nye seng, da mine ben svigtede. Havde Mathias ikke været ude at ringe, havde han nok fået lov at bære mig. Fra dette tidspunkt havde jeg absolut ingen kontrol over min krop og kunne mildt sagt ikke være i mig selv. Hvad der skete herfra husker jeg kun meget tåget.

Jeg havde lovet mig selv IKKE at skrige. Jeg har altid synes, det var så pinlig og lød så overdrevet, når kvinderne lå og skreg. Men her må jeg altså tage min tankegang tilbage og erkende, at det ikke har været en fair tanke. Der lå jeg og var i så meget smerte, at jeg intet valg havde – Jeg skreg, som jeg aldrig har skreget før! Jeg synes det var så pinligt, men kunne bogstaveligt talt ikke holde det inde. Jeg var efter 10 minutter med konstante veer klar til at give op, men det går jo ikke, så jordmoderen og Mathias kæmpede en kamp for at holde mig oppe. De forsøgte at give mig lattergas, men jeg kunne overhovedet ikke ligge stille i sengen, så det gik ikke. De forsøgte at give mig de såkaldte “bistik”, men de hjalp heller absolut intet. Så kom epiduralblokaden på tale, selvom jeg havde ønsket ikke at få den, så var jeg klar til alt på dette tidspunkt.

De tilkaldte en læge og en ekstra assistent, som skulle hjælpe med at holde mig. Man må jo ikke bevæge sig, når den skal ligges, men med konstante veer, var det et ret umuligt krav at stille til mig … Så jeg skulle holdes fast. Ikke lang tid efter stod lægen og assistenten i lokalet og gik hen for at få lagt blokaden. Men de endte med at hjælpe med noget helt andet … at tage imod Theodor.

Efter ca. 40 min. i et smertehelvede, besvimede jeg af smerte. De gav mig med det samme ilt og klaskede mig på kinden, og heldigvis vågnede jeg op, men det var opvågning i et skrål, som lød som følge:

“Jeg presser” … Jeg presser!”

Jordemoderen hev bleen af mig for at konstatere, at hans hovede var på vej ud. Da jeg stadig ikke kunne ligge stille, måtte jeg holdes nede. Lægen holdte min ene side, Mathias min anden side, mens jordemoderen koncentrede sig om det lille hovede, der var på vej ud. Theodors hjerte begyndte at lyndykke, så det skulle gå stærkt. Men endnu engang dejsede jeg om, og Mathias blev bedt om at holde mit hovedet fast med ilten. Endnu engang vågnede jeg heldigvis op med det samme til en læge, der råbte ind i hovedet af mig. “Stop med at skrige og brug alle dine kræfter på at presse, han skal ud nu Mie!”

Og hold nu fast:

👉🏼3 pres i træk, ingen pause, og Theodor var ude kl. 05.39.

 

Jordemoderen var i chok, hun havde aldrig prøvet en fødsel så hurtig, at hun ikke havde nået at måle fra 3 cm åbent til baby var ude.

Theodor havde heldigvis ikke taget nogen skade, og var helt perfekt. Han kom til verden i et skrig, det smukkeste skrig jeg i mit liv har hørt. Jeg var så bange for, at han ikke kunne klare sådan en haste-omgang.

På trods af, at alt gik så stærkt, og man skulle tro hele mit underliv var blevet revet op, så bristede jeg overhovedet ikke – Thank you Good!

Theodor blev med det samme lagt op på mit bryst, og han var slet ikke i tvivl om, hvad han skulle … Mam mam mam.

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.21.38

Min mor

Min mor skulle have været med til fødslen, men nåede det ikke. Aftalen var, at Mathias skulle ringe til hende når vandet gik. Det gjorde han, og min mor stod naturligvis op og gjorde sig klar og kørte ind på hospitalet.

5 min. efter Theodor var født kom min mor listende ind på stuen, og troede hun skulle ind og se sin datter føde hendes første barnebarn. Istedet blev hun mødt af en jordemoder, der pænt sagde: “Tillykke mormor”. Hun forstod selvfølgelig ingenting før hun kiggede over i sengen, hvor en lille velskabt dreng lå i hendes datters arme. Hun løb hen til os og var jo solgt i ham ved første blik.

Hun var naturligvis ked af, at hun ikke nåede at være med til fødslen. Men da vi fortalte hvilket omgang det havde været, var det egentlig nok det bedste, at hun ikke skulle se sin datter i så meget smerte, det havde været helt ulideligt for hende.

Mathias

Mathias er egentlig ikke så god til blod, nåle og lignende. Vi var derfor begge lidt nervøse for, hvordan han skulle klare en fødsel. Men han var simpelthen så super sej. Han tog det i stiv arm og hjalp alt hvad han kunne. Vigtigst af alt stod han ved mine side og var den største støtte, man kunne ønske sig.

Efter fødslen måtte en jordemoder dog lige have fat i ham og få sat ham ned på en stol, da hun kunne konstatere, at han nok var i halvt chok og halvt på vej i gulvet. Efter et par minutter i stolen til at sunde sig, var han på benene igen og oppe ved siden Theodor og jeg.

Patienthotellet 

Få timer efter fødslen blev vi indlogeret på patienthotellet, hvor man normalt opholder sig i de første 48 timer. Men alt gik helt perfekt både med Theodor og jeg, så vi valgte at tage hjem efter 24 timer.

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.03.57

Vi havde på disse 24 timer besøg af de 4 nybagte bedsteforældre, de 4 nybagte oldeforældre og den nybagte onkel. Der blev selvfølgelig også sendt lidt billeder rundt til vores nærmeste familie og venner. Disse to billeder var de første, der blev sendt rundt og meddelte ankomsten af den lille prins.

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.04.48 Skærmbillede 2016-08-31 kl. 20.04.56

I dag

Nu er der gået 8 dage, og jeg har egentlig termin i dag. Men hvor er jeg bare lykkelig for, at jeg allerede har haft min lille søn i 8 dage. De ekstra dage vil jeg for alt i verden ikke have været foruden.

Vi har det alle helt fantastisk. Theodor er den mest eksemplariske lille dreng. Jeg kan simpelthen ikke sætte en eneste lille finger på ham. Alle er også fuldstændig overrasket og imponeret over, at man kan være så nem. Han sover, han spiser sig mæt, han fortæller stille og roligt, hvis han skal have ren numse, og han er så sød og glad i de (alt for få) stunder, hvor han er vågen. Hvordan kan man være så heldig?

Jeg elsker den lille guldklump så ubeskrivelig meget og jeg sidder stadig bare og kigger på ham flere timer i træk. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man kunne elske et menneske så meget, men sådan er det nok – Jeg er jo blevet mor!

Skærmbillede 2016-09-01 kl. 23.39.10 Skærmbillede 2016-09-01 kl. 23.39.50 Skærmbillede 2016-09-01 kl. 23.40.18

Jeg håber i vil følge lidt med i vores liv som familie. Min blog vil stadig være fyldt med lækre opskrifter, men der vil formentlig dukke et par indlæg vedrørende familielivet, livet som mor og om bettemanden op engang i ny og næ.

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Graviditets photoshoot .... Nøgen