Gulerodskage med ostecreme til påskehyggen

Gâteau Marcel i påskeudklædning

skaermbillede-2017-03-10-kl-10-59-45 skaermbillede-2017-03-10-kl-11-00-02

Så påsketid og så skal man da have en “påskekage”!

Denne lækre sag af en påskekage er både gluten- og laktosefri, så alle burde kunne være med!

Den består hovedsageligt af chokolade med chokolade på, og hvornår pokker er chokolade ikke en sikker vinder? – Aldrig!

Indgredienser til 1 stor kage (ca. 8-10 personer):

Jeg bruger en springform på ca. Ø24.

  • 180 g mørk chokolade 70 %
  • 180 g smør (hvis kagen skal være laktosefri, skal der bruges laktosefri smør)
  • 180 g sukker
  • 6 æggeblommer fra store æg eller 4 bærer pasteuriserede æggeblommer
  • 4,5 æggehvider fra store æg eller 3 bærer pasteuriserede æggehvider

 

Pynt:

  • 100g mørk chokolade, behøver ikke være 70% men bare almindelig mørk (alternativt brug kakao)
  • Chokoladeæg
  • Evt. Kobberstøv

skaermbillede-2017-03-10-kl-11-00-41

Fremgangsmåde:

1) Smelt chokolade og smør enten over et vandbad eller forsigtigt i microovn.

2) 120 g sukker blandes med æggeblommerne og massen piskes luftig og lysegul.

3) Æggehviderne piskes stive i en anden skål sammen 60g sukker.

4) Chokolade-/smørblandingen vendes forsigtig op i skålen med de piskede æggeblommer.

5) De piskede hvider vendes derefter forsigtigt sammen med chokolade-/æggeblandingen.

6) En springform smøres med blødt smør på indersiden, og der drysses med lidt sukker (Det gør det nemmere at løsne bunden, når kagen er bagt). Kom eventuelt et stykke bagepapir i bunden af formen.

7) Halvdelen af moussen hældes op i springformen og bages den ved 175 grader i ca. 30 minutter (Når kagen tages ud af ovnen vil den falde lidt sammen og det er meningen). Den anden halvdel af moussen sættes til hvile i køleskabet.

8) Når den bagte bund er helt kølet af fordeles resten af chokolademoussen ovenpå. Glat chokolademoussen ud så overfladen bliver nogenlunde pæn. Stil kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 4 timer og meget gerne natten over.

10) Pynt kagen med ca. 100g fint hakkede mørk chokolade og evt. nogle påskeæg.

skaermbillede-2017-03-10-kl-11-00-22

Velbekomme!

I’m sending you good easter vibes

– Frk. Haslund

2 kommentarer

  • Anne

    Den er vel kun laktosefri, hvis man bruger laktosefrit smør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HaslundHome

      Hej Anne

      Det er helt korrekt, jeg skriver lige den note ind i opskriften, så folk ikke bliver tvivl.
      Jeg siger tak for noten.

      Med venlig hilsen
      Mie, HaslundHome

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Gulerodskage med ostecreme til påskehyggen