• ···
Butterdejskage m. chokolade og bær

Havrebrud

Havreboller 1Det søndag, det er efterår – det er bolletid … eller, altså … you know what I mean.

Ingredienser til ca. 8-10 brud: 

  • 50 g gær – 1 pakke
  • 400 mL mælk
  • 6 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 100 g smeltet smør/magerine
  • 200 g havregryn
  • 600 g hvedemel
  • 2 æg

 

Fremgangsmåde:  

1) Lun mælken og hæld det over et smuldret gær. Lad det stå i et par minutter. Rør rundt til der ikke er gærklumper længere. Tilsæt sukker, salt og smeltet smør/magerine og rør rundt. Tilsæt til sidst havregryn og mel. Ælt dejen i ca. 5 min i rørmaskine, eller i hånden til dejen er ensartet. Dejen skal gerne give nogenlunde let slip på skålen/bordet.

2) Kom dejen ud på et bord og lav en lille udhuling i midten, heri kommes 2 æg, som forsigt “mases” ind i dejen med hænderne. Der skal ikke mases ret meget, bare så æggene nogenlunde er jævnt fordelt i dejen. Dejen er nu en meget klistret masse!

4) Form 8-10 klumper på en bageplade med bagepapir. Og det skal ikke være fine runde boller, men klatter. Lad dem hæve i ca. 20 min.

Havreboller 2

5) Bag bollerne ved 200 grader i 10 min, sæt derefter varmluft på (stadig 200 C) og bag ydereligere i ca. 5 min. Når en gaffel kan stikkes i og slipper let, er bruddene færdige.

 

Serveringsforslag: 

Hvis disse havrebrud serveres direkte fra ovnen, er en klat smør alt der behøves.

Hvis man har et større selskab til brunch eller eftermiddagshygge, kan alt pålæg spises til. Især ost synes jeg er virkelig lækkert til.

Havreboller

Alternative boller: 

Hvis du meget hurtigt skal have smækket et par lækre men nemme boller sammen, så er et godt alternativ Verdens letteste boller.

boller2

Velbekomme!

 

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Butterdejskage m. chokolade og bær