Nogen har stjålet min baby!

Løgrelish – Smag dit nye yndlingssnask til burgeren!

skaermbillede-2017-10-10-kl-13-34-19

skaermbillede-2017-10-10-kl-12-03-12

Nej, det er ikke en skønhed at se på … men smag så lige på det – MUMS!

Jeg indrømmer det gerne. Denne relish er ikke skønheden selv at se på, tilgengæld smager den absolut fantastisk. Der er bare noget ved den sødme, som løg kan give, når de bliver tilberedt rigtigt.

Denne løgrelish er uundværlig i en burger, når du først har smagt det – Jeg lover det!

Og hvis jeg lige skal indskyde en ekstra lille ting, ja så er dette faktisk en rigtig sund omgang snask i din burger!

Ingredienser til en portion løgrelish til ca. 8 burgere.

  • 4 store løg
  • 3 spsk. olie eller smør
  • 3 dl vand
  • 2 tsk. salt

Lav evt. dobbeltportion og gem resterne i en tæt beholder, det kan holde sig i ret lang tid på køl.

Fremgangmåde:

1) Skræl løgene og skær dem så fint ud som muligt i små tern.

2) Svits løgene af i olie/smør i en gryde ved middelhøj varme under konstant omrøring. Løgene må ikke tage farve, så det er vigtigt man rører rundt jævnligt. Jeg svitser dem i ca. 10 min, for at sikre mig, at de er tilberedte nok og dermed så “søde” som muligt.

3) Tilsæt vand og salt i gryden og lad det komme i kog. Her skal det stå og småkoge (uden låg) indtil alt væsken er dampet væk og man har en kompot lignende masse. Det tog herhjemme ca. 30 min. for væsken at fordampe. Jeg rørte rundt i gryden en gang i mellem, men kunne sagtens lave andre ting i de 30 min. Når massen er ved at sætte sig og der ikke ret meget væske tilbage, skal man dog være lidt ekstra over den, så den ikke brænder på.

4) Lad relishen køle af, så den ikke er brændende varm ved servering. Den kan både serveres stuetempereret eller kold til resterne dagen efter.

Resten af burgerindholdet: 

Ud over denne snaskede løgrelish, så er der selvfølgelig en masse andre lækre sager, som vi kommer i burgeren. Hvad der ofte bliver serveret til de hjemmelavet burgere herhjemme, kan du se i  indlægget:

“It’s burger time”

skaermbillede-2017-10-10-kl-11-44-55

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Nogen har stjålet min baby!