Sund burgerdressing

Luksus Sandwiches

skaermbillede-2017-08-01-kl-12-28-25

I sidste weekend skulle Mathias til polterabend, og han spurgte, om jeg vil lave lidt frokost til dem – Og det ville jeg da selvfølgelig. Så hele min fredag aften, efter Theodor var lagt i seng, blev brugt på at lave de lækreste luksus sandwich til nogle fuldvoksne sulte mænd. Det blev til 50 fine pakker, som de med glæde kunne åbne lørdag til frokost.

Vores køleskab så således ud, da jeg gik i seng:

2017-07-28-23-19-46-1

Der blev lavet 5 forskellige sandwich, hvor alt selvfølgelig var hjemmelavet.

  • KYLLING, bacon, rødløg & karrymayo
  • VARMRØGET LAKS, avokado, syltede rødløg, hytteost & pesto
  • KREBSEHALER, æg, syltede rødløg & sweetchili-mayo
  • SKINKE, cheddar, syltede rødløg & dijonmayo
  • VEGAN, grillede peberfrugt, avokado, syltede rødløg & humus (der er en veganer iblandt, som selvfølgelig ikke skulle snydes)

Alle sandwich havde naturligvis også lidt salat i (jeg bruger altid en eller anden form for salatmix).

–  Nedenfor beskriver jeg, hvordan jeg opbygger de forskellige sandwich.

–  Efterfølgende kan I finde opskrifterne/guides på boller, kødet, dressinger og andet fyld. .

Opbygning af sandwichene

KYLLING:

2017-07-29-10-09-47-2

Fra bunden:

Underbolle smøres med 1 lag karrymayo, salat, smørstegt kylling, bacon, evt. agurk, rå rødløg (alternativt syltede rødløg) og sidst endu et lag karrymayo på overbollen.

VARMRØGET LAKS

skaermbillede-2017-08-01-kl-12-14-54

Fra bunden:

Underbolle smøres med et lag hytteost, salat, varmrøget laks, syltede rødløg, avokado i skiver og sidst et lag pesto på overbollen.

KREBSEHALER

skaermbillede-2017-08-01-kl-12-14-40

Fra bunden:

Underbolle smøres med et lag sweet-chili-mayo, salat, krebesehaler, syltede rødløg, evt. agurk, æg i skiver og sidst et endnu lag sweet-chili-mayo på overbollen.

SKINKE

skaermbillede-2017-08-01-kl-12-15-10

Fra bunden:

Underbolle smøres med et lag dijonmayo, salat, skinke, syltede rødløg, evt. agurk, cheddar og sidst et endnu lag dijonmayo på overbollen.

VEGAN

skaermbillede-2017-08-01-kl-12-16-04

Fra bunden:

Underbolle smøres med et lag humus, salat, agurk, avokado i skiver, syltede rødløg, grillede peberfrugt og sidst et endnu lag humus på overbollen.

Opskrifter

BOLLER:

Jeg lavede både lyse og grøve Ølandsboller, om dem kan i finde opskrifterne på her: ØLANDSBOLLER.

KØD:

Kylling:

Jeg koger nogle kyllingefilletter ved lav varme, vandet skal bare småsimre. Hold øje med dem og tag dem op lige så snart de er helt gennemkogte. Det er vigtigt de ikke ligger og koger for længe, for så bliver kødet tørt og kedeligt. Hvor længe det tager er meget svært at sige, det afhænger af selve kyllingen og filetternes størrelse. Så tjek jævnlig om de er færdige.

Når filetterne er gennemkogte, kommes de over på en meget varm pande med masser af smør og brunes hurtigt af i smøret. Mine får ca. 30 sek. på hver side, da de ikke skal tilberede, bare lige have smagen af stegt smør.

Kyllingerne køles ned og rives ud i mindre stykker.

 

Varmrøget laks: 

Disse køber jeg. Man kan både købe dem ved en fiskehandler men også i helt almindelige butikker, hvor de generelt er lidt billigere.

Man kan både bruge dem der er med krydderier eller de neutrale, det er en smagssag.

 

Krebesehaler:

Disse køber jeg i en bøtte. De står altid sammen med fiskene og rejerne. Ikke alle butikker har dem, men de større varehuse og netto har dem altid.

 

Skinke:

Køb noget lækkert skinkepålæg. Fx. Landskinke. I princippet kan man også gå med hamburgerryg, men det er måske helt så ekslusivt som så meget andet lækkert skinkepålæg.

DRESSINGER:

Karrymayo

  • 1 dL ægte mayo (helst ikke det hvide “falske” mayo i en gul tube)
  • 1-2 tsk. karry (karry varier meget, så smag til. Det skal smage godt igennem af karry)

 

Sweetchili-mayo

  • 1 dL ægte mayo (helst ikke det hvide “falske” mayo i en gul tube)
  • 1 dL sweet-chili-sauce

 

Dijonmayo

  • 1 dL ægte mayo (helst ikke det hvide “falske” mayo i en gul tube)
  • 1-2 tsk. dijonsennep (Dijon varier meget, så smag til. Sennepsmagen skal være blid og ikke brage igennem)

 

Humus

Her kan du enten vælge denne nemme løsning og købe færdiglavet humus, eller at lave den selv. Jeg har både en forenklet version humus og en deluxe version humus.

 

Grøn pesto

Her kan du enten vælge denne nemme løsning og købe færdiglavet pesto, eller lave den selv.

ANDET FYLD:

Syltede rødløg: (laves dagen før)

  • 2 store rødløg
  • 2 dL lager eddike
  • 2 dL sukker
  • 10 hele peberkorn (kan undværes)
  • 1 laurbærblad (kan undværes)

Skær rødløgene ud i både. Kom eddike, sukker, laurbærblad og peberkorn i en gryde og bring det i kog. Hæld eddikeblandingen i et stylteglas (eller et andet tæt glas). Kom rødløgene i glasset, og stil det på køl i minimum 12 timer, gerne længere.

 

Grillede peberfrugt

Skær peberfrugten over i 2 halve og kom dem i ovnen ved 200 C grill. Tag dem ud, når de begynder at få sorte plamager. Skær peberfrugten ud i mindre stykker, før de kommes i sandwichene.

 

Æg

Kog æggene til de er hårdkogte (ca. 10 min.) og lad dem køle ned. Skær hvert æg ud i ca. 4-6 skiver.

 

Cheddar

Jeg bruger altid det såkaldte røde cheddar. Nogle steder kan du købe det i skiver andre steder er det et stort stykke og så skærer jeg bare selv skiver ud af det.

 

Bacon:

Steg bacon sprødt og læg dem på et godt lag køkkenrulle og køle af for at få det super sprødt.

INDPAKNING:

Jeg brugte et stk. kaffefilter og 1 stk. bagepapir til at pakke dem ind i. For at få papiret til at holde, bandt jeg en lille køkkensnor rundt om.

 

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sund burgerdressing