Chicken teriyaki (Kylling teriyaki)

Min IKKE eksemplariske baby

Skærmbillede 2016-09-21 kl. 20.50.10

Jeg vil til Theodors forsvar lige starte med at sige, at han generelt er en verdens dejligste og nemmeste lille basse … Nærmest for nem!

Men i går viste han sig fra den mindre eksemplariske side og gjorde i den grad opmærksom på sig selv!

Min sødeste stedmor, Birgitte, kom på besøg og skulle møde den lille mand for første gang (selvom min far døde for snart 6 år siden, har vi heldigvis stadig kontakt). Hun havde været i Paris i nogle uger, og havde de fineste gaver med hjem til Theodor. Hun kunne slet ikke vente med at holde den bette, så hun forslår en “byttehandel”: Jeg kunne få gaverne og pakke dem op, så kunne hun få Theodor imens. Og sådan blev det selvfølgelig.

Der sad vi alle i sofaen. Jeg pakkede den ene fine gave op efter den anden, mens Theodor rigtig hyggede sig på skødet af Birgitte. Alt var så idyllisk …. lige indtil lille T begyndte at lave lyde. Ikke lyde fra munden, nej, absurde brumle lyde fra den nedre ende. Jeg siger straks: “Bare rolig Birgitte, sådan lyder det ofte, han er vel en mand. Men han har aldrig skidt igennem bleen, så ingen panik. Skal jeg ikke lige tage ham?” Hun har andre børnebørn og tog det i stiv arm og svarer tilbage: “Nej, pak du den sidste gave op, så hygger jeg da lige med ham her. Skal man, så skal man, og nu er han også helt rolig og saglig”. Men Theodor var bestemt ikke færdig med at give sit show, så han trykkede da lige lidt ekstra til, og leverede endnu en ordentlig omgang. Vi grinte alle sammen, for det er virkelig imponerede, hvor absurde lyde der kan komme ud af sådan en lille mands mås.

Jeg fik pakket den sidste gave op og sagt tusinde tak for gaverne. Jeg tog nu Theodor op af hendes skød for at give ham en tiltrængt ren numse. Og nu opdager jeg det, som bare ikke må ske! HAN HAR SKIDT IGENNEM BLEEN! … Og hun har HVIDE BUKSER på. Jeg er tom for ord, og må have haft en tomatligende farve i hovedet. Hvad siger man lige i sådan en situation? Jeg havde ligeså lige siddet og sagt, at han aldrig havde skidt igennem og at hun kunne tage det helt roligt, og der står jeg og kigger på et par hvide designerbukser med et utal af lortepletter!

Men Birgitte er heldigvis meget overbærende og griner bare af det. Hun ved, at det er hvad der sker, så hun var den der tog det mest roligt. Selvom hun tilsyneladende var “okay” med det, så følte jeg, at jeg skulle gøre et eller andet, men hvad skal man lige gøre? Man kan jo ikke tage det tilbage! Hun kunne godt fornemme panikken i mine øjne, og fik heldigvis overbevist mig om, at hun bare synes det var sjovt: “Nu har jeg da noget til konfirmationstalen”. 

Skærmbillede 2016-09-21 kl. 20.47.54

Jeg må hellere få købt denne til den bette skid.

Her skulle man tro, at Theodor havde gjort nok opmærksom på sine talenter, i hvert fald for den dag. Men der kunne jeg så tro om!

Nå, Birgitte smuttede hjem hen på aftnen og Mathias og jeg satte os i sofaen for at hygge lidt som familie. Theodor fik en ordentlig omgang mælk fra brystet, og jeg siger til Mathias, at han virkelig må have været sulten for han tog virkelig for sig af retterne. Sætningen afslutter jeg med: “Godt vi ikke har et gylpebarn, så alt det vil komme retur!” Da Theodor er færdig med at spise sidder jeg og hygger stille og roligt med ham. Det skulle vise sig, at jeg havde så absolut ret i, at han havde spist meget, nok også lidt for meget. Ud af det blå kom en GIGANTISK STRÅLE GYLP med mit hoved og bryst som målskive. Jeg nåede i et splitsekund at reagere, og fik vendt hovedet til siden. Før jeg vidste af det, var jeg smurt ind i absurde mængder gylp … Det løb ned ad mig. Mathias var ved at sprække af grin, men fik dog hurtig lettet måsen fra sofaen og hentet en bunke stofbleer til mig/os.

Og her er jeg så, mor med stort M:

14407808_1061000820680423_1171018616_o 14455837_1061000764013762_1651040533_o

Så nu har jeg lært det på den hårde måde, man skal aldrig sige aldrig, især ikke om en baby.

  • “Han har aldrig skidt igennem”
  • “Han er ikke et gylpebarn” 

Jeg må le – Og jeg skulle blive klogere!

Men nu har vi så prøvet det, og hey, vi overlevede alle sammen. Og mon ikke en vask kan redde Birgittes bukser.

På trods af en dag med en baby, der “drillede”, elsker jeg livet som mor, og som jeg startede med at skrive, er Theodor den dejligste lille baby. Og altså, han bliver 4 uger i morgen, så det var vist også på tide, at bleen skulle opgive og gylpen skulle angribe!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Chicken teriyaki (Kylling teriyaki)