• ···
Pomelo-salat på spinatbund

Pasta Carbonara (Spaghetti Carbonara)

2016-11-18-08-10-09-2

Findes der noget bedre end en omgang fed cremet cabonara? – Nej. 

Det er simpelthen for sjældent, at man begiver sig ud i en hjemmelavet pasta cabonara, og det er for dumt. Det er en super enkelt ret at lave og den smager himmelsk. Hvis man synes, at en cabonara er for fed, så kan man snildt friske den lidt op med en lækker salat.

Indgredienser: (til 4 personer)

  • ca. 500 g frisk pasta (jeg bruger fettuccine)
  • 4 skalotteløg (alternativt 2 små almindelig løg)
  • 2 fed hvidløg
  • 4 æg
  • 1/2 L fløde (man kan bruge cremefine for mindre fed version, men det er ikke en anbefaling)
  • 400 g bacon i tern (evt. pancetta, hvis du virkelig skal kræse om den)
  • 400 g champignon
  • 200 g Parmesan (+ det der skal ovenpå retten)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

1) Bacon steges halvt færdigt, det skal ikke steges helt sprødt endnu. Læg det op på et godt lag køkkenrulle.

2) Hak champignon groft og løg fint, pres hvidløgene, og steg det hele sammen.

3) Bland fløde, æg, revet parmesan, salt og peber sammen i en skål.

4) Bacon kommes igen på panden sammen med løg og champignon. Steg alle ingredienserne færdige – Bacon halv sprødt, løgene klare og champignon godt brune.

5) Mens der steges, koges den friske pasta i ca. 2-4 min. i mildt saltet vand (Følg anvisningen på pastaen)

5) Hæld flødeblandingen ned på panden. Der skal ikke være maks varme på panden, men mellem/høj varme – Min kogeplade står fx. på 7 ud af 9. Rør rundt i et par minutter før pastaen tilsættes.

6) Når pastaen er færdig hældes vandet fra og tilsættes flødeblandingen på panden sammen med bacon, løg og champignon. Vend retten roligt rundt og lad evt. saucen tykne lidt. Smag til med salt og peber.

7) Server retten med revet parmasan til at toppe pastaen med.

2016-11-18-08-10-51-2

Serveringforslag:

Jeg elsker fedmen i en carbonara, men vil dog gerne have en frisk salat ved siden af også. De fleste salater passer til retten, da retten jo egentlig er meget neutral i smagen. Jeg serverede en frisk pomelo-salat på spinatbund toppet med lækre sager.

billede-18-11-2016-08-11-29

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Pomelo-salat på spinatbund