Mango/melon salat - Den perfekte grillsalat

PIZZA … når den kan spises med god samvittighed (Sund Pizza)

Pizza   Pizza 1

Her ses en hytteost-parmaskine-pizza på grøntsagsbund.

Så er det ved at være weekend, og vi kender alle til maven, der tikker om fredags-pizza! Det er som om vores maver bare ikke kan blive træt af pizza, og jeg hader at erkende det, men jeg elsker elsker elsker pizza.

Det går jo bare ikke at blive ved med at proppe de kaloriefyldte platter i munden, de dumme pizza’er sætter sig jo lige på hoften, eller de pizza’er jeg spiser gør i hvert fald. Derfor satte jeg mig for at finde et sundt men stadig lækkert alternativ. Og efter nogle forsøg, har dette fantastiske stykke pizza endelig fundet frem til min ovn. Den bliver spist med stor glæde herhjemme! Og nej, den svarer ikke 100% til en almindelig pizza med brødbund og bunker af kødfyld og ost, men den er et lækkert alternativ til en pizza, hvis man gerne vil passe på kalorierne.

Denne pizza er faktisk så sund, at den med god samvittighed kan spises ugen rundt! Det behøver ikke engang være fredag.

Ingredienser til 2 store pizza’er: 

Bund: 

  • 400 g squash, ca. 2 store (alternativ kartofler for mere fast bund)
  • 400 g gulerødder (alternativ kartofler)
  • 4 æg
  • Salt

Fyld: 

  • 1 lille dåse (70 g) Tomatpurre
  • ½ dåse hakket tomater
  • 1 Peberfrugt
  • 1 Rødløg
  • 1 Squash
  • 1-2 Gulerod
  • 400 g Hytteost
  • 200 g Parmaskinke

Fremgangsmåde: 

1) Bunden skal laves. Først skæres ca. 15 skiver squash til hver pizza, som lægges som en bund til pizza’erne. Det resterende squash og gulerødder rives og blandes sammen med æg. Blandingen lægges ovenpå squash skiverne. Drys med salt. Bag bundene i 20 min. ved 200 C varmluft. Som skrevet i ingredienslisten, kan enten gulerødder eller squash skiftet ud med kartofler, som vil give en mere fast bund.

Udklip     Udklip

2) Bland tomatpurre og hakket tomater sammen, og smør det ud på de bagte pizzabunde. Kom derefter skiver af peberfrugt og løg på pizza’erne. Bag igen i 10 min. ved 200 C varmluft.

Udklip

3) Når pizza’erne er bagt færdigt, kommes det resterende fyld på. Squash og gulerødder skæres i lange tynde strimler med en kartoffelskræller. Små skiver løg lægges på. Hytteosten kommes på i små klatter (nogle vil fortrække at komme hytteosten på før, så det kommer med i ovnen og bliver varm, det er en smagssag). Sidst kommes parmaskine på.

Pizza’erne serveres med det samme.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Mango/melon salat - Den perfekte grillsalat