Påskekage med golden- og /limemousse samt hjemmelavet chokoladebunde

Pizza-tårn!

AMEN! 

Bliver det meget bedre? Jeg tror det ikke. Ikke bare en almindelig pizza, men pizza i lag. Det her er en super hyggelig ret at lave til ungerne derhjemme. Ja altså, den kan selvfølgelig også laves, selvom man ikke har børn, men man bare elsker pizza.

Ingredienser til 1 tårn (til 2-3 voksne):

  • 6 små madpandekager (almindelig eller fuldkorn)
  • 1 glas pizzasauce ca. 300g  (jeg bruger den fra Rema)

Fyld: Brug lige det du bedst kan lide på din pizza, mine yndlings er:

  • 1 pakke pepperoni
  • 200 g hakket oksekød
  • 1 pakke skinke
  • 2 pakker revet ost (jeg foretrækker rød cheddar og meget af det)
  • 1 rødløg
  • 1 dåse majs

Fremgangsmåde:

1) Tænd ovnen og sæt den på 180 grader.

2) Kom en pandekage på en bageplade med bagepapir og begynd at fyld på. Kom lidt pizzasauce og lidt af dit favorit fyld på pandekagen og top med lidt ost. Kom endnu en pandekage ovenpå og fyld på igen. Sådan gør du med alle 6 pandekager og øverst kommer du lidt ekstra ost på.

3) Kom tårnet i ovnen og bag det minimum i 1 time. Tjek at pizza’en har fået nok i midten og at kødet er tilberedt ordentlig. Hvis ikke, så giv den lidt ekstra i ovnen. Hvis osten på toppen er ved at blive for mørkt, så bag den da kun med undervarme.

4) Tag tårnet ud af ovnen og server det lækreste tårn! Skær den ud, som var det en kage.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Påskekage med golden- og /limemousse samt hjemmelavet chokoladebunde