Kys, kys og lidt flere kys (Marengs)

Rabarbertærte m. crumble

Skærmbillede 2016-05-15 kl. 14.41.47 2016-05-09 21.24.17-2 En helt klassisk Rabarbertærte som mormor lavede den med en ordentlig omgang crumble på toppen, er da ikke til at modstå. Det er en super let tærte at lave med årstidens frugter, som lige nu er rabarberne, og alle i familien vil helt sikkert elske den.

Rabarbertærten kan laves i mange super lækre og fine versioner, men dette er den helt klassiske version uden noget vildt lir udover en klat creme fraiche.

OBS: Man kan faktisk sagtens undvære mørdejsbunden, og bare lave en rabarber crumble i stedet for en tærte. Følg da opskriften og undlad alt med mørdejsbunden.

 

Ingredienser til en stor tærte: (Jeg brugte en stor form på Ø27 cm)

Mørdej

  • 300 g hvedemel
  • 150 g stuetempereret smør
  • 100 g flormelis
  • 1 æg (str. L)

 

Fyld:

  • 700 g rabarber (ca. 2 små pakker/poser)
  • 70 g sukker (kan undværes, hvis du ønsker den lidt “syrlig”)
  • 200g flormelis
  • 1 tsk. kanel
  • 5 spsk. kartoffelmel

 

Crumble:

  • 190 g smør
  • 135 g mel
  • 90 g havregryn
  • 7 spsk. flormelis

 

Tilbehør:

  • Creme fraiche 18 %

 

Fremgangsmåde: 

1) Bland alle ingredienser sammen til mørdejen, og ælt det til en ensformig masse. Hvis du vil servere tærten i formen, så smør den med lidt smørelse. Hvis du vil have kagen op af formen og servere den på fx. et fad, så kom et stykke bagepapir i formen. Mas nu dejen ud jævnt fordelt i formen. Hvis du ikke bruger en stor tærteform, vil vi måske have lidt mørdej tilovers. Bag mørdejen i formen i 10 min. ved 200 C.

2) Skær rabarberne ud i mindre stykker. Bland nu alle fyld ingredienser sammen og lad det stå i køleskabet indtil mørdejen er bagt færdig og crumble er lavet. Du vil opleve at rabarberen afgiver meget væske, men det er helt okay, da der er kartoffelmel i blandingen.

3) Bland alle ingredienserne til crumble sammen til en ensformig masse. Fordel nu rabarberblandingen (også væsken fra blandingen) på den bagte mørdej. Crumblen fordeles til sidst jævnligt over rabarberme i små klumper. Hvis du ikke bruger en stor tærteform, vil vi måske have lidt crumble tilovers

2016-05-09 18.56.05

4) Bag kagen i 30-40 min. ved 200 C. Hvis crumblen ikke er blevet gylden brunt, så bag lidt ekstra.

Velbekomme!

Skærmbillede 2016-05-15 kl. 14.41.38

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

2 kommentarer

  • Åh, jeg ELSKER rabarber, så jeg må bare afprøve denne lækre opskrift! 🙂
    God pinse!
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haslund Home

      Rabarber er også bare det bedste!
      Jeg var så heldig, at min svigermor kom med en kæmpe bunke friske rabarber til os.
      Så herhjemme nyder vi rabarbertærte, rabarbertrifli og selvfølgelig friske rabarber i sukker.
      Tusinde tak – Og lige over.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kys, kys og lidt flere kys (Marengs)