Julekringler m. kardemomme, marcipan, appelsin og chokolade

Risalamande kage

skaermbillede-2017-12-12-kl-12-48-37 skaermbillede-2017-12-12-kl-12-48-48

Når risalamanden er smukkest.

Jeg har sådan glædet mig til at vise jer denne smukke risalamande kage. Jeg er kæmpe fan af risalamande, og herhjemme er det ikke jul, hvis der ikke er blevet spist uanede mængder af risalamande.

Men til årets julefrokost synes jeg, at det kunne være sjovt, hvis risalamanden blev serveret på en lidt alternativ måde. Jeg besluttede mig derfor for at lave denne smukke kage ud af risalamanden.

Det er bestemt ikke sidste gang, at denne kage skal laves. Den smager præcis ligeså fantastisk som almindelig risalamande, og oplevelsen af at servere denne kage for sine gæster er helt speciel – Folk bliver så imponeret, for den er utrolig smuk!

OBS: Der er en del ventetid ved denne kage – Start derfor i god tid, helst 1-2 dage før den skal serveres.

Indgredienser til 1 stor kage: (laves i en springform på ca. Ø24 cm)

Bund:

  • 3 æggehvider
  • 150 g. sukker
  • 200 g. mandler
  • Lidt rasp

Risalamande: 

  • 1 portion afkølet risengrød lavet af 1 L mælk og uden salt.
  • 1,5-2 vaniljestænger
  • 5 spsk. sukker (alt efter hvor sød man vil have den)
  • 3,5 dL piskefløde
  • 3,5 blade husblas

Topping: 

  • 2 kartoner kirsebærsovs (ikke den blendet)
  • 3 blade husblas
  • Evt. lidt pistacienødder eller mandler til pynt

skaermbillede-2017-12-12-kl-13-47-54

Fremgangsmåde: 

1) Start med at lave bunden:

– Æggehviderne piskes stive. Sukkeret piskes hurtigt i – massen skal ikke piskes til en marengsmasse.

– Hak mandler nogenlunde fint med en kniv og fordel mandlerne rundt i massen. Om mandlerne er med skal eller ej er en smagssag. Jeg bruger altid mandler med skal på.

2016-01-21 11.09.44

– Kom æggemassen i en springform med bagepapir i bunden og rasp fordelt jævnt i bunden (for at bunden slipper papiret). Bag i 20 min. ved 180 grader. Den kan hæve lidt, men bliv ikke nervøs, den falder ned igen, når den er kølet af. Lad bunden køle lidt af ved stuetemperatur.

– Tag bunden ud af formen (den kan godt klistre lidt til bagepapiret) og læg bunden over på det fad, som du ønsker at servere kagen på. Fastgør endnu engang springformen omkring bunden ovenpå fadet.

2) Lav nu risalamanden.

– Bland kornene fra vaniljestængerne og sukkeret i den afkølet risengrød (Stuetempereret grød).

– Pisk fløden til skum, tag 3 spsk. skum fra i en skål og vend resten af flødeskummet i risengrøden. Smag risalamanden til. Nu har du en helt almindelig risalamande.

– Læg husblassen i koldt vand i 10 min., hæld vandet fra og varm husblassen over et vandbad til det er smeltet. Vend de 3 spsk. flødeskum rundt i husblassen i vandbadet indtil det er “smeltet”.

– Bland husblasblandingen grundigt rundt i risalamanden.

– Nu skal risalamanden lægges ovenpå bunden. Fordel risalamanden i formen og stil den i fryseren eller i køleskabet. I køleskabet tager det længere tid for den at sætte sig lidt ca. 4 timer mens fryseren kan gøre det på ca. 2 timer.

3) Lav nu topping:

– Læg husblas i koldt vand i 10 min.

– Si kirsebærsovsen fri for bær. Opvarm hurtigt sovsen i en gryde.

– Kom den blødgjorte husblas i den opvarmede sovs og rør grundigt rundt.

– Lad sovsen køle af til lun/stuetemperatur før den hældes ovenpå kagen.

– Kom nu kagen med kirsebærsovs på i køleskabet i minimum 3 timer – Meget gerne mere. Faktisk er det bedst, hvis kagen får lov at stå natten over i køleskabet.

4) Hak eventuelt lidt pistacienødder eller smuttede mandler og pynt kagen fint.

5) Frigør kagen fra springformen og server kagen kold.

skaermbillede-2017-12-12-kl-13-54-29

Velbekomme!

Merry Christmas 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Julekringler m. kardemomme, marcipan, appelsin og chokolade