Sukkerfri "sund" skyrkage

Spinatroulader

Spinatroulader

De her to basser af mad-roulader er simpelthen geniale. De indeholder hverken mel eller sukker, de er super lette at lave og de smager super skønt.

De er perfekte til både en frokost i det fri, til hverdagens aftensmad eller til en fin lækker forret, når man har gæster.

Ingredienser til 2 store roulader (2 personer til hovedret):

Roulader: 

  • 6 small/medium æg
  • 400 g hakket frossen spinat
  • 1 tsk. salt

 

Fyld: (Dette er blot inspiration, du kan komme det fyld i, du ønsker)

  • 200 g neutral flødeost                   (gerne light, jeg bruger BUKO 4% eller philadelphia light)
  • 1 pakke røget filet ca. 100 g            (alternativt en pakke hamburgerryg eller kyllingpålæg)
  • Røget laks ca. 150 g

 

Topping: (behøves ikke) 

  • 3 små avokadoer eller 1½ store (vigtigt at de er bløde og modne)

Fremgangmåde:

1) Optø 400 g hakket spinat (evt. ved opkog i vand) og vrid det grundigt fri fra vand. Bland det godt med 6 æg og salt. Smør blandingen ud på en bageplade med bagepapir. Lav så tyndt et lag som muligt uden der kommer huller i. Min målte ca. 32 x 35 cm. Bag ved 200 C i ca. 12-15 min. Den er færdig når blandingen ikke længere er flydende, altså æggene er stivnet, og den kan løsnes let fra bagepladen, så hold øje med den efter de første 10 min. Tiden i ovnen varierer meget alt efter hvor tyk den er blevet.

Spinatroulader 2

2) Spinatbunden skal køles ned til stuetemperatur. Kom den evt. i fryseren i ca. 10 min. så den hurtig køles ned, men den må ikke begynde at fryse. Imens moses avokadoerne til en jævn mos. Jeg kan godt lide, at der er lidt klumper af avokado i mosen. Smag mosen til med lidt salt og peber.

3) Når spinatbunden er kølet ned, fordeles flødeost som et jævnt lag. Skær spinatrektanglet ud i to lige store stykker. På den ene del fordeles røget filet og på den anden fordeles røget laks.

Spinatroulader 3Spinatroulader 4

4) Så er der kun tilbage at rulle rouladerne. Rul dem så stramt som muligt, det giver det pæneste resultat. Længden på rouladen er den korte side. Server rouladerne med samlingen i bunden og en klat avokadomos på toppen eller ved siden af. Du kan også skære dem ud i fine mindre stykker og servere et mindre stykke af hver til fx. forret.

Alternative spinatpandekager: 

Hvis du vil have et alternativ til lidt mindre spinatpandekager, så findes de HER.

Spinatpandekager 3

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sukkerfri "sund" skyrkage