Friland Økologi #1 - På spændende gårdbesøg

Friland Økologi #2 – Sprøde rødbedefrikadeller m. ærtepuré, smørstegte gulerødder, forårsløg, rødbedechips og chillicreme

Sponsoreret af Friland Økologi

skaermbillede-2017-05-01-kl-13-51-06

Man spiser jo også med øjnene, så farver skal der ikke mangle!

Som i måske har set/læst, var jeg i sidste uge på gårdbesøg, og det var ikke bare hvilken som helst gård, men en ægte Frilandsgård med skønne ØKO grise. I den forbindelse har jeg fået æren af at skulle deltage i en konkurrence om at lave en lækker ret med økologisk frilandskød.

Dette er mit bud på en vinderret, og herhjemme var både mine gæster, min kæreste og jeg selv begejstret, da retten ikke bare er lækker men tilmed også sund!

Smut gerne i på Friland Økologi’s Facebookside og giv min ret en stemme, hvis I gør det, er i selv med i konkurrencen om en kasse fyldt med lækre produkter, som naturligvis er økologisk frilandskød.

På forhånd tak!

Ingredienser og fremgangsmåde (ca. 3-4 personer):

skaermbillede-2017-05-01-kl-12-31-54

Rødbedefrikadeller: (giver ca. 12 kugler)

  • 400g svinefars (Naturligvis helst økologisk frilandskød)
  • 150g skrællet rødbeder
  • 1 Æg
  • 1 dL rasp
  • 1 dL mælk
  • 4 tsk. salt
  • Peber

 

Til panering:

OBS: Er man på striks kur, kan farsen tilberedes som almindelige frikadeller og ikke paneret/frituret – Se nederst i indlægget.

  • ca. 2 dL mel
  • ca. 3 dL rasp (blandet med lidt salt og peber)
  • 2 æg
  • Fritureolie

Rødbederne rives på den grove side af et rivejern. Svinefars, æg, rasp, revet rødbede, salt og peber røres grundigt sammen. Sæt farsen i køleskabet i minimum 1 time, så den sætter sig. Tag med en spsk. en god portion fars og lav den kugleformet vha. skeen og håndfladen. Der kommer ca. 12 farskugler ud af denne portion.

Kuglerne skal nu paneres. I en skål kommes melet, i en anden skål æggene, og i en tredje skål rasp blandet med lidt salt og peber. Først vendes kuglerne i melet, da i æggene og til sidst i raspen.

skaermbillede-2017-05-03-kl-16-20-17

I en gryde (hvis altså ikke man lige har en ægte friture) kommes en godt portion fritureolie. Kuglerne skal kunne dækkes helt af olien. Olien varmes op ved middelhøj varme (mit komfur stod på 7 af 9). Kom en “test-kødkugle” i olien, og se om olien har passende temperatur. Kuglen skal være i olien i ca. 20-30 sek. og derefter være flot gylden og sprød. Er olien perfekt temperatur kom da ca. 3 kugler i ad gangen. Hvis der kommes for mange i samtidig vil olien blive for kold.

Når alle kuglerne er frituret, kommes de i ovnen i ca. 20-25 min ved. 200 C varmluft. Tag en kugle ud og skær den over for at tjekke, om de er gennembagte. Vær opmærksom på, at de kan virke “våde” indeni, men det er rødbeden der afgiver væske og ikke ensbetydende med, at de ikke er færdige. Det er netop den saftige effekt fra rødbeden der ønskes. Er testkuglen ikke tilberedt nok, ja så giv dem lidt ekstra – Vores ovne varierer meget især med varmluft.

skaermbillede-2017-05-01-kl-13-52-49

Ærtepuré:

  • 1 pose frosne ærter (ca. 550g)
  • 60 g smør
  • 60 g skalotteløg (ca. 3 stk.)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tern grøntsagsboullion opløst i 1,5 dL vand
  • 1 dL creme fraiche (alternativ skyr)
  • Salt og peber

 

Skalotteløgene og hvidløg hakkes fint og steges i smør på en pande i et par minutter. Bouillon og ærter tilsættes og koges indtil ærterne og gennemkogte – Det tager ikke mange minutter. Til sidst tages panden af varmen og cremenfraiche tilsættes. Det hele blendes på høj hastighed, indtil man har en fin og glat puré (hvis der mangler vand for at kunne blende, tilsæt da 1/2 dL ekstra). Smag til med salt og peber.

Chilicreme: 

  • Neutral flødeost (for sundeste version brugt light)
  • 1-2 tsk. Chilipulver

 

Bland flødeost og chilipulver. Smag til om du ønsker 1 eller 2 tsk. chilipulver. Det er alt efter hvad dine smagsløg kan holde til. Jeg kom 1,5 tsk. i og synes den var lidt stærk, min kæreste kunne sagtens have klaret den stærkere.

Kom evt. cremen i en sprøjtepose med tyl og anret fint.

Rødbedechips:

  • 1-2 rødbeder

Når man nu alligevel er i gang med fritureolie, så kan man ligeså lave chips i den. Men lav dem efter kødbollerne, da olien godt kan tage lidt farve af rødbederne.

Rødbederne skæres i så tynde skiver som muligt. Et mandolinjern vil være perfekt, men mit var gået i stykker, så jeg brugte en skarp kniv til at lave de tynde skiver. Kom ca. 10 skiver rødbeder i olien ad gangen, flere kan man ikke nå at få op før de brænder på. Hvor længe de præcis skal være i olien er svært at sige, men når de begynder at tage brun farve i kanten og “krummer” sig sammen, så er de ved at være der. Tag dem op af olien og kom dem over på en rist og lad dem køle ned og blive sprøde.

Alternativ: bag dem i ovnen ved 130 C varmluft i ca. 45 min. Hvor de vendes midtvejs. Køl dem ned på en rist.

skaermbillede-2017-05-01-kl-13-52-57

Andet tilbehør:

  • Gulerødder, gerne nye med top (ca. 2 pr. mand)
  • Forårsløg (1-2 pr. mand)
  • Smør til stegning

 

Hvis du har nye gulerødder klip da det meste af toppen af men behold et par centimeter af det grønne (bare fordi det pynter) og skyld dem – De behøver ikke at skrælles. På en pande kommes smør samt de nye gulerødder. Her skal de ligge ved middelhøj varme (på mit komfur varme 6 ud af 9) i ca. 20-30 minutter alt efter hvor store gulerødderne er. Gulerødderne vendes jævnligt rundt i smørret. Mærk med en gaffel om gulerødderne er færdige. Nogle ønsker dem helt gennemstegte, andre kan godt lide lidt bid. Det er din egen vurdering.

Ca. 2 min. før gulerødder tages af panden kommes forårsløgnene også på. Skær det øverste og nederste af forårsløgene og lynsteg dem sammen med gulerødderne. Forårsløgene skal kun have et par minutter på panden.

Anretning:

Du kan jo anrette alle disse lækkerier på mange måder. Med alle disse smukke farver, kan det næsten ikke gå galt. Min version endte således:

skaermbillede-2017-05-01-kl-13-53-22

Det overskydende mad kom ind på bordet, så man kunne tage ekstra af det man ville.

Den helt sunde version af rødbedefrikadellerne – Uden panering:

I stedet for at panere frikadellerne og smide dem i baljen med friture, så kan man tilberede dem lige præcis som hvis det var almindelige frikadeller på en pande. Og de bliver stadig super lækre og smukke!

skaermbillede-2017-05-01-kl-13-52-41

Hvis i har lyst til at læse mere om dyrevelfærd, så klik et smut ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Friland Økologi #1 - På spændende gårdbesøg