Status på sygehusbesøget: Ét skud i bøssen, ellers – Hold ud!
Som skrevet i tidligere indlæg “Valdemar 6 måneder – KOLIK du er en bitch! … Hvad fejler min lille dreng?”, skulle vi endelig ind på børneafdelingen på Skejby sygehus og få lille Valdemar tjekket, da han generelt bare ikke er tilpas og ikke vil sove. Det kan du læse meget mere om i det tidligere indlæg.
Fredag d. 7 december var vi afsted, og vi må desværre sande, at vi lidt fik den oplevelse, som vi frygtede. De vejede og målte ham, vendte og drejede ham og tryggede lidt på ham (præcis som egen læge havde gjort), og derefter kom konklusionen:
“I lægeverden er han en sund og rask dreng, der er ingen tegn på, at han fejler noget”
Amen for fanden da! Vi ved da godt at han vokser fint. Og vi ved også godt, at han umiddelbart er fin – Jeg har udover et utal af lægebesøg været til samtlig alternative behandlinger med ham (Kiropraktor, osteopati, kranie sakral, zone terapi, osv.), og de har allesammen efter nogle behandler sagt, at han er fin og at der ikke er mere de kan behandle ham for. Så ja! Vi ved godt at han umiddelbart er fin og perfekt – Men vi sidder jo ikke her for at få den besked, vi sidder her fordi han IKKE er okay, og han har det IKKE godt!
Heldigvis var Mathias med på sygehuset, og han er bedre til at banke i bordet end jeg er. Han nægtede at gå, før de havde gjort et eller andet med ham. Det resulterede i, at vi fik noget medicin mod refluks (og silent refluks) med hjem på prøve, da det var det eneste bud lægen havde på, hvad der kunne være grunden til hans utilpashed og søvnløshed. Han blev ikke tjekket ydereligere eller skannet, men der blev blot udskrevet noget prøvemedicin til 14 dage. Vi gik fra sygehuset med beskeden:
“Hvis ikke det her medicin virker, så må i bare holde ud. Der er ikke mere vi kan gøre for jer”
Det var ikke den løsning vi havde håbet på, men det var da bedre end ingenting. Jeg havde håbet de ville skanne ham eller indlægge os til observation, men ressourcerne er der desværre nok ikke. Vi krydsede alt vi havde for, at medicinen vil give en virkning og hjælpe vores lille søn.
Nå – Vi prøvede medicinen “Nexium” i 14 dage og her er vores oplevelse af det:
De første dage gik det meget stille men dog lidt bedre for hver dag der gik, hvor han fik medicinen. Da der var gået 4-5 dage synes jeg faktisk, at der var sket en bedring. Det var på ingen måde perfekt, men han sov lidt bedre, især om dagen, og han kunne ligge lidt på madrassen og hygge med legetøj og storebror – Det havde han aldrig kunne før uden at sætte i skrig, når man lagde ham. Vi håbede selvfølgelig på, at den gode udvikling vil blive ved, så vi endte med noget man kunne kalde et godt resultat, altså en glad og tilpas baby, der sover fint – Men desværre stoppede den gode udvikling der. Det blev aldrig bedre end det.
Så det er her vi er nu en måned senere. Han sover lidt bedre, måske ca. 1 time af gangen i stedet for 20 min. Om natten er han lidt nemmere at få til at sove videre, så nu bruger vi måske 10 min. istedet for 20-30 min. på at få ham til at falde i søvn igen – Men det er stadig hver eneste time vi er oppe natten lang. Han kan (noglegange) ligge 5-10 min. på legetæppet og hygge uden at sætte i skrig. Men, han vil stadig helst hænge i vores arme, han er stadig træt, da han stadig sover for lidt, og vi har stadig nogle uforklarlige skrigeture. Jeg havde håbet at få en glad dreng ud af det her, jeg har fået en lidt mere tilpas dreng, men stadig en dreng der nogle gange har ondt og er meget utilpas.
Vi fik lov at forlænge medicinen efter de 14 dage, da der havde været lidt bedring. Og det er jeg i det mindste glad for. De kunne sagtens have sagt, at det ikke var bedring nok til, at de vil forlænge.
Så vi er stadig meget trætte og udkørte herhjemme, og jeg synes stadig det er nogle lange og hårde dage. Og nu er der kun 2 måneder til han skal starte i vuggestue, og for pokker hvor jeg håber at han snart kommer op og kravle, så han ikke skal ligge på maven/ryggen, som han ikke kan lide. Hvis er han er så ked af det som nu i vuggestuen, så er jeg ret sikker på, han vil blive kaldt hjem konstant – Øv hvor er det bare træls. Jeg kan slet ikke overskue det.
Så jeg ber jer igen – Please send nogle glade baby vibes denne vej!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Hej med jer
Åh py min dreng er i dag 32 men havde også kolik og meget som du beskriver din dreng.
Han græd i knap 1 1/2 år og ingen kunne finde årsagen!
Da han blev så stor at han kunn sætte ord på. Fandt vi ud af hvorfor han bl.a ikke kunne lide sodavand som de andre børn i familien. Han kunne og kan stadigvæk ikke bøvse alså komme af med luften igen kun gennem tarmene. Derfor gjorde det så ondt og han havde tit forstoppelse, uden hans afføring var knoldet men luften fyldte alt for meget og det var så hårdt for ham. Lille stakkel
❤️ Derfor lå han tit på siden og sov, det lettede lidt.
Vil sige det bare er så hårdt når ens guldklump lider og man tilsidst er så brugt af søvnmangel og bekymring, så føler med jer.
Knus nu mormor og farmor❤️