It's brunch time! - Inspiration til brunchbordet

Thai-Wok med kokosmælk og karry

skaermbillede-2017-12-07-kl-12-47-35

Yes, yes, yes! – Hvordan kan noget så lækkert være så sundt?!

Det her, det er en hof-ret! Den smager (ja undskyld sproget) pisse godt, og på kaloriekontoen er den faktisk en artig lille ret. Den består af en masse grøntsager, en god omgang kylling, kokosmælk og lidt krydderier – Det er det!

Ingredienser til en god portion (2-3 personer):

  • 2-3 kyllingefileter
  • 2 røde peberfrugter
  • 1/2-1 dåse ananas
  • 1 dåse bambus
  • 1 dåse minimajs
  • 1 glas champignon i skiver
  • 2 dåser kokosmælk
  • 3-4 spsk. karry
  • Salt og peber

Se forslag til tilbehør nedenfor. Retten kan også sagtens nydes uden tilbehør!

Fremgangsmåde:

1) Skær kyllingen ud i mindre stykker og svits dem af på høj varme i en wok-pande (alternativ brug en højpande eller en gryde). Når kyllingens overflade er stegt (ikke gennemstegt) kommes 2 spsk. karry og alle grøntsagerne i: Rød peberfrugt i tern, ananas, bambus, minimajs og champignon. Grøntsagerne steges også lige hurtigt af på panden sammen med kyllingen.

2) Ryst kokosmælkendåserne før de åbnes og kommes ned i panden. Nu skal kokosmælken op og koge, og det skal buldrekoge! Retten skal stå og buldrekoge i ca. 15-20 min., hvor man jævnlig rører rundt. Efter de ca. 15-20 min. vil kokosmælken være gået fra flydende til en cremet masse. Når den begynder at blive cremet smager du til med karry, salt og peber.

3) Server retten med det samme, når kokosmælken er blevet cremet og retten er smagt til.

Tilbehør:

OBS: Hvad der bliver spist til som tilbehør, er op til dig selv. Jeg laver gerne en portion fuldkornsnudler eller ris, men det kan man desværre ikke rigtigt kalde sundt. Så alt efter hvor sundt det skal være, ja så skal du selvfølgelig vælge dit tilbehør derefter. Man kan fx. lave lynkogte grøntsagspasta eller lynkogte kålstrimler som tilbehør, hvis man virkelig gerne vil passe på kalorierne.

Forslag til tilbehør:

  • Nudler (evt. fuldkorn)
  • Ris (evt. grove)
  • Grøntsagsnudler, lynkogte (af fx. squash, gulerødder, osv.)
  • Kålstrimler, lynkogte
  • Eller hvad du ellers kan finde på.

skaermbillede-2017-12-07-kl-12-47-47

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

It's brunch time! - Inspiration til brunchbordet