Pandekage-kage m. hindbærcreme

Theodor 2 måneder!

skaermbillede-2016-10-26-kl-13-36-35

Så rundede min lille Theodor 2 måneder, og det er tid til en lille “statusopdatering”.

Det er egentlig mærkeligt – Nogle gange har jeg en følelse af, at det er helt sørgeligt, at min lille skid allerede er blevet så “stor og gammel”. Jeg føler stadig, at det var i går, måske i foregårs, at Theodor kom til verdenen, men nej, han har været her i 2 måneder nu. Jeg kan simpelthen ikke følge med, og det er nok også derfor at det kan føles lidt sørgeligt – Han skal jo bare være min lille uskyldige, bløde, nyfødte baby for altid. Selvfølgelig ved man som mor godt, at sådan er det bare ikke, og jeg er også super stolt og glad for, at han vokser, bliver stor og stærk og hver dag lærer og opdager nye ting …. Men det går bare så lynende stærkt og det føles som om, at han lige om lidt flytter hjemmefra.

Nå, nok med mit ynk – Nu skal i da høre hvor stor, god og dygtig Theodor er blevet.

Sundhedsplejersken var her i går og status er:

  • 2 måneder gammel
  • 5 kg
  • 58 cm

Helt perfekte proportioner, og på trods af hans lidt lave fødselsvægt (2880g), har hun nu indhentet det og ligger nærmest på gennemsnittet. Dette gælder også for længden, men der har han altid været godt med (født 50 cm).

Hans motorik er også begyndt at udvikle sig, faktisk helt vildt meget. Jeg er så overrasket over, hvad sådan et lille menneske kan. Han kan nu selv holde hovedet 100%. Allerede ved 5-6 ugers alderen begyndte han så småt at kunne holde det, men man skulle stadig lige støtte som en sikkerhed. Nu holder han det helt selv. Han kan derfor nu både side og stå, når man altså holder hans krop. Stående behøver man overhovedet ikke at bære ham, blot støtte ham for at holde hans balance – Ja, hans ben kan altså bære ham selv! Jeg havde hørt, at man kunne gøre babyer hjulbenet, hvis de ikke var klar til at stå selv, men man forsøgte at få dem til det. Heldigvis sagde sundhedsplejersken, at han stod så fint og var så stærk i benene, at han var klar og vi bare skulle blive ved med at “træne” at stå med ham.

Han elsker også at komme på flyvetur i luften, og hvis der er noget der kan få et smil frem, så er det flyveturen. Så vi flyver rigtig meget herhjemme, for der findes ikke noget bedre end et kæmpe stort babysmil – Det er lige til at blive afhængig af.

skaermbillede-2016-10-26-kl-08-09-00

Mange spørger ind til, om han/vi har fået en rytme. Svaret er overordnet nej, men måske dog en lille smule ja. Jeg har stået meget fast på, at han ikke hele tiden skal hænge i mine bryster, og det er lykkedes mig at vænne ham til at spise med minimum 3-4 timers mellemrum. Men det er nok mere en vane end en rytme, for det er ikke faste tidspunkter han spiser, det er bare med noglelunde faste intervaller. Han har heller ikke nogen fast søvnrytme om dagen, men for det meste sover han 4 lure i løbet af dagen.

  1. En lille morgenlur på ca. 1-2 timer
  2. En lang formiddagslur på ca. 2-4 timer (ja, det er meget forskelligt)
  3. En eftermiddagslur på ca. 2-3 timer
  4. En lille aftanslur på ca. 1-2 timer

Om natten har han en rimelig fast rytme, nemlig 2 omgange af  3-4 timer, og vågner kun en gang midt på natten for at få mad. Han er heldigvis rigtig god til at ligge sig til at sove hurtigt igen. Han er også begyndt ikke at lave stort om natten, så jeg skal heller ikke op af sengen og skifte ham i løbet af natten. Jeg vil lige indskyde her, at dette er de fleste nætter, han kan også have nogle nætter, hvor alt bare er umuligt i babyverdenen

Theodor har døjet lidt med maven, og jeg har egentlig altid tænkt, at det var mavekneb, som langt de fleste baby døjer med i højere eller mindre grad. Han skriger ikke, men trækker sig sammen og grynter lidt, så det er ikke fordi det er voldsomt, men det ser ubehageligt ud. Jeg får simpelthen så ondt i hjertet hver gang de mavekneb sætter ind, og jeg har derfor besluttet at gøre alt jeg kan for at få dem væk eller bare skåret ned på dem. I går var vi for første gang til kiropraktor, som mente han var lidt spændt i nakke og rygsøjle, hvilket sagtens kan give ham de sammentrækninger, som jeg har troet var maven. Nu skal vi igennem et lille kiroprakterforløb på 3 behandlinger, og jeg håber virkelig det kan hjælpe min lille skat, om det så bare er en lille smule. Jeg skal nok lige give en opdatering på dette.

Jeg kunne blive ved med at skrive om den lille fyr, men må hellere runde af her og konkludere, at vi overordnet har fået den dejligste nemme lille dreng, der for det meste er glad og smilende og som er super godt med motorisk. Sådan mors dreng, jeg er så stolt.

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Pandekage-kage m. hindbærcreme