• ···
Luksus Sandwiches

To perfekte grill-salater: Kartoffelsalat & Broccolisalat

skaermbillede-2017-08-06-kl-15-40-24

Der skal altså grilles, om det er “ægte sommer” eller “dansk sommer ano. 2017”. 

Nej, det har ikke været den sommer vi alle håbede på med høj sol og perfekt vejr. Det er træls på mange måder, men det betyder altså ikke, at grillen ikke skal tændes. Grillmad smager fantastisk om det er sol eller regn!

Til grillmaden skal der lækkert tilbehør til, og her er to af mine absolutte yndlings “grillsalater”!

BROCCOLISALAT:

skaermbillede-2017-08-06-kl-15-40-33

Ingredienser:

  • 1 stort broccoli
  • 100 g solsikkekerner
  • 200 g rosiner
  • 1 stort rødløg
  • 300 g bacon i tern

Dressing:

  • 5 dL creme fraiche 18% (svarende til 1 bøtte)
  • 1 stor spsk. mayonnaise
  • 1 tsk. sød sennep (eller dijon sennep)
  • 1,5 spsk. rødvinseddike
  • 3-4 spsk. sukker
  • 3-4 tsk. fint salt
  • Friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde:

1) Skær broccolien ud i små buske. Hak rødløget fint.

2) Steg bacontern og køl det af på køkkenrulle.

2) Bland alle dressing-ingredienserne sammen og smag til. Vær lige ekstra opmærksom på, om der står tsk. eller spsk., så du får den rigtige smag frem.

3) Bland alle ingredienserne sammen og lad mundsavlet løbe.

KARTOFFELSALAT:

skaermbillede-2017-08-06-kl-15-40-41

Ingredienser:

  • 1 kg. kartofler
  • 1 lille rødløg

Dressing:

  • 6 spsk. ægte mayonnaise
  • 4 spsk. cremefraiche 18 %
  • 1-2 spsk. hvidvins eller æbleeddike (el. lign.)
  • ½-1 tsk. dijonsennep
  • 1 spsk. sukker
  • 1 lille tsk. karry (kan undværes)
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

 

Fremgangsmåde

1) Kog kartoffelerne til de er gennemkogte, men ikke til de nærmest er kogt til mos, der skal være lidt bid i. Om de skrælles eller ej er en smagssag, jeg skræller dem aldrig, da jeg køber kartofler med “fin” skræl. Rødløgethakkes fint i små tern.

2) Bland alle de resterende ingredienser til en dressing og smag til. Hvor meget eddike, sennep, sukker, salt og peber, der skal i, vil varierer alt efter vores forskellige smagsløg.

3) Når de færdigkogte kartofler er kølet helt ned, skæres de i mindre stykker (ikke alt for små stykker). Kartofler og løg blandes sammen med dressingen.

Serveringsforslag: 

Alt grillmad er perfekt til disse salater, men forslag kunne være:

Som I ser på billedet fik vi lækre frankfurter og nogle lækre kyllingefiletter. Dertil en hjemmelavet grøn pesto, en aioli og naturligvis er par hvidløgsbrød.

2017-08-02-12-36-19-1

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Luksus Sandwiches