Sprøde grøntsagswraps i rispapir

Triple-Chocolate-Brownie

skaermbillede-2016-10-16-kl-09-55-44

Elsker man chokolade, elsker man også brownie … og hvem pokker elsker ikke chokolade?

Og det her er ikke bare en brownie, det er en Triple-Chocolate-Brownie!

Denne brownie skifter de traditionelle hasselnødder ud med hvid og mælkechokolade. Så bare fordi der ikke er nok mørk chokolade i en brownie i forvejen, så kommer vi lige lidt mere chokolade i.

Ingredienser til ca. 12 stykker brownie: 

  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 2 dL sukker
  • 75 g mel
  • 20 g kakao (kan undværes, det giver blot en mindre kraftig kakaosmag)
  • 50 g mælkechokolade
  • 50 g hvid chokolade
  • 150 g mørk chokolade
  • Et drys salt

skaermbillede-2016-10-16-kl-09-55-58

Fremgangsmåde: 

1) Smør og 100g mørk chokolade smeltes over et vandbad.

2) Sukker og æg piskes til en hvid-gullig luftigt masse.

3) Den lune chokolade/smør-blanding blandes sammen med æggemassen. Derefter tilsætes mel, kakao og salt. Kom lidt i ad gangen under omrøring, så det ikke klumper.

4) Hvid, mælke og det resterende mørke chokolade hakkes i ret store stykker og tilsættes i blandingen.

Triple-Brownie

5) Kom massen i en form (ca. 20 x 20 cm), den skal enten være smurt godt eller være belagt med bagepapir, ellers kan man ikke få kagen op af formen. Bag kagen i cirka 20-25 min ved 180 grader. Kagen skal virke en lille smule underbagt, det er jo en brownie, som skal være svampet.

(Ovne varierer meget, så tjek efter 20 min, måske den er færdig der. Det kan også være den skal have lidt ekstra tid, altså ca. 25 min.). 

6) Servering:

Hvis man sætter kagen i køleskabet, skal den tages op min. 30 min før servering. Hvorfor? – Hvis kagen er helt kold, er den meget hård pga. af alt chokoladen.

Den kan både serveres lun efter bagning eller stuetempereret.

 

Forslag til pynt: 

Egentlig behøver den slet ikke noget pynt. Denne brownie er super lækker i sig selv.

Men jeg valgte selvfølgelig at pynte dem fint op. Jeg kom hindbær, blåbær, hasselnødder, valnødder og ikke mindst en top af den hjemmelavet chokoladekaramel på.

         skaermbillede-2016-10-16-kl-10-05-30

Serveringsforslag: 

Kagerne behøver bestemt ikke at serveres sammen med noget andet end en omgang god eftermiddagskaffe.

Serveres disse kager lune måske til en lørdagsdessert, vil jeg helt bestemt servere dem med en omgang vaniljeis. Det er en lidt tung kage, så is vil gøre underværker sammen med den.

skaermbillede-2016-10-16-kl-09-56-06

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Sprøde grøntsagswraps i rispapir