Klatkager (rester af risengrød)

Valdemar 6 måneder – KOLIK du er en bitch! … Hvad fejler min lille dreng?

Min lille elskede dreng.

I går var det ikke bare julens første dag, det var også en slags fødselsdag herhjemme, nemlig dagen hvor mindste manden fyldte 1/2 år – Hurra!

Kan man tænke andet, når man ser disse billeder, end at denne lille mand bare er verdens skønneste? – Nej vej? Og selvfølgelig synes hans mor også, at det er tilfældet. Jeg knus-elsker denne lille gut, og ville aldrig noglesinde kunne undvære ham. MEN! Jeg vil også gerne fortælle sandheden om at være mor til en dreng, der sætter hele familien på prøve, for det har han.

Valdemar har i hans første 6 måneder været en lille kolikramt mus. Og du læser rigtig, han har haft kolik mere eller mindre fra han blev født og indtil nu. Valdemar er generelt bare utilpas og skriger desværre rigtig ofte og rigtig meget!

Hvis du har lyst til at læse om de seneste 6 måneder, hvor vores lille familie har været på prøve, så læs med videre i dette indlæg.

Lad os tage det fra en start: 

Faktisk helt fra han lå i min mave, krævede Valdemar noget ekstraordinært af mig, og satte mig igennem en graviditet jeg sjældent vil glemme. Hvis du vil læse om den historie, har jeg skrevet om hele graviditen her:

Valdemar kom til verdenen (heldigvis i en drømmefødsel, læs evt. her), men allerede efter kun 4 dage hjemme, måtte vi afsted til Skejby igen. 3-dags-hæleprøven viste nemlig, at Valdemar havde rimelig alvorlig gulsot, og det betød ham og jeg skulle indlægges på Skejby på ukendt tid. Selvom gulsot er noget mange baby er ramt af, så føltes det alligevel forkert og utrygt, at det var nødvendig med en indlæggelse. Indlæggelsen endte heldigvis med gode resultater, og vi kom forholdsvist hurtigt hjem til vores lille nybagte familie igen. Hele forløbet med gulsot og indlæggelsen, kan evt. læses her.

Herfra har i faktisk ikke rigtig hørt mere fra mig vedrørende min nye status som mor til to, og måske har I også lagt mærke til, at bloggen ikke har boomet med ret mange nye indlæg eller opskrifter. Det er der en grund til, og den får i her.

!!! Bare for at understrege, siger jeg det lige en gang til: Valdemar er den skønneste lille dreng, jeg elsker ham af hele mit hjerte, og jeg vil aldrig kunne undvære ham !!!

Valdemar har været ved at skrige os fra hus og hjem – Hold nu k*ft hvor har han skreget. Det stod efter ca. 2 uger klart, at Valdemar var et kolik barn. Lige meget hvad vi forsøgte at gøre, så skreg han. Det er morgen, det er middag, det er eftermiddag, det er aften og det er nat. Det er hele tiden, man kan aldrig være sikker på, at Valdemar ikke tager sig en skrigetur. Det kan vare i alt fra 5 min. til flere timer, hvor han skriger og intet hjælper. Jeg har nærmest lukket mig inde i lejligheden, for tanken om at være ude fra hjemmet og Valdemar får en skrigetur er slet ikke til at overskue. Jeg bliver nervøs, når vi bliver inviteret til fx. fødselsdag eller lignende ved familien eller når venner inviterer til hygge. Jeg har bare overhovedet ikke lyst til noget som helst, både pga. er frygt for skrigeture, men ligeså meget fordi jeg er fuldstændig energiforladt. Valdemar er nemlig også ramt af søvnløshed. Barnet sover ikke, altså som i overhovedet IKKE!

Søvnløshed:

I løbet af dagen sover Valdemar maks 20 min. ad gangen, for at være vågen i ca. 3 timer, sove maks 20. min., være vågen i ca. 3 timer, osv. Fra kl. 20 går vi over i natterytmen som er: Sover ca. 30-40 min. vågner op i et spjæt og nogle gange skrig, er vågen ca. 30 min., hvor han skal vugges i armene for at falde til ro og til sidst i søvn, sover i ca. 30-40 min. vågnet i spjæt/skrig, og ja, så er det op og gå med ham i armene igen i ca. 30 min. indtil han er faldet i søvn. Sådan er det hver dag og hver nat og har været det mere eller mindre siden han blev født. Hvis du skulle spørge fra nogen, så er svaret JA! Ja for helvede hvor er jeg træt, faktisk er jeg så nedkørt, at jeg ikke kan forstå, jeg overhovedet kan stå på mine ben.

Jeg indrømmer det gerne – Jeg har ondt af mig selv, for jeg kan nærmest ikke hænge sammen. Men jeg er også bekymret for den lille fis. Babyer i det første år skal jo sove langt langt langt mere end det, faktisk skal de sove 14-18 timer i døgnet, så han må være i helt ekstrem meget søvnunderskud.

Jeg tror umiddelbart også, at hans generelle utilpashed og pylderi i løbet af hans vågne timer er grundet det ekstreme søvnunderskud, som han jo 100% må være i. Men hvad pokker skal man lige gøre? Jeg har gjort ALT for at få ham til at sove mere: Sovet ude, inde, koldt, varmt, meget tøj, mindre tøj, trillet med barnevognen, kørt rundt i bilen (ja, bare for at se, om han ville sove), givet ham mad lige inden putning, givet ham mad noget tid før putning, altså alt alt alt! Han sover bare ikke mere end det, og jeg har ikke flere forslag til, hvad jeg kan gøre.

Behandlinger:

Nu er der nok nogle af jer der tænker: “Har i prøvet behandling hos en xxxx?”. Så lige for at slå fast, så har vi været til:

  • 10 gange osteopati
  • 5 gange kiropraktor
  • 3 gange kranie sakral terapi
  • 3 gange zoneterapi
  • 1 gang ved øre-næse-hals speciallæge

Og naturligvis:

  • 1.000 gange til praktiserende læge (sådan føles det)

Ingen af dem har kunne “forvandle” Valdemar til en glad lille dreng. De har alle sammen ment, at de kunne gøre noget for ham, og det har vi håbet og troet på. Men desværre må jeg bare konkludere, at ingen af dem har lykkedes med at få ham tilpas.

Jeg erkender gerne, at jeg måske har følt mig lidt udnyttet – Det er simpelthen for nemt at sige til en mor, som er dybt desperat og fuldstændig udkørt, at de helt sikkert (og så alligevel kun formentlig) vil kunne hjælpe ham af med problemerne. Og selvom det ikke har hjulpet de første gange, så siger de jo alle, at de skal have minimum 3-5 gange og at de kan mærke en lille forbedring på hans krop og spændninger. Jeg kan på ingen måde mærke det de mærker, jeg aner jo ikke hvor jeg skal mærke og hvordan det burde mærkes, jeg ved bare han stadig skriger og stadig ikke sover. Så om de taler sandt eller ej, ja det har jeg ingen chance for at validere, og det er bare virkelig øv – Især når hver behandling koster mellem 400-650 kr. og der ingen garanti for virkning er. Ja, for mig føltes de mange forskellige behandlinger som spild af penge og en lille smule udnyttelse. Jeg har samlet brugt omkring 10.000 kr. på de forskellige behandlinger – Og jeg giver gerne 10.000 kr. for, at mit barn får det godt. Men når han stadig kæmper, så er det dælme surt.

Hvad så nu? – Børneafdelingen Skejby

Nu er vi kommet dertil, at vi, især mig, har smidt håndklædet i ringen. Jeg har ikke flere træk i ærmet, jeg ved ikke hvad jeg skal stille op eller gøre for at lille Valdemar får det godt. Heldigvis har jeg verdens bedste læge, som uden besvær og med det samme til 5 måneders undersøgelsen skrev en henvisning til Skejby sygehus’ børneafdeling, da han heller ikke havde flere forslag til, hvad vi skulle gøre. Der er desværre en del ventetid på sygehuset, så en henvisning er selvfølgelig super skønt, men ikke noget, der lige fikser problemet med det samme. Vi frygtede, at ventetiden var så lang, at det alligevel kunne være ligemeget. Men heldigvis blev vi positivt overrasket. 2 uger efter henvisningen blev indsendt modtog vi en indkaldelse til d. 7 december, og skal altså “allerede” om en uge ind og have ham tjekket godt og grundigt igennem af en børnelæge.

Jeg håber virkelig, at vi bliver taget seriøst, og at de ikke bare kigger og mærker lidt på ham og siger: “Han ser fin og glad ud, han mærkes som han skal, så der er ikke noget galt med ham – Det er nok bare en fase

Jeg har desværre hørt om sådanne tilfælde, så man frygter vel det værste. Så please folkens, send en lille bøn vores vej, at de tjekker ham ordentlig igennem, og ikke mindst, at de kan finde frem til, hvorfor han er så ked af det og utilpas.

Jeg skal selvfølgelig nok give jer en update på det hele!

WISH ME LUCK!

Velbekomme!

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

6 kommentarer

  • Sikke en sød lille prut <3

    Det lyder til du har haft det hårdt – både i graviditeten og den første tid som mor….
    Du er sej! Forhåbentligt bliver det snart lettere det hele <3

    / sisselsolsort.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HaslundHome

      Hej Sissel

      Ja, det har godt nok været noget af en omgang.
      Tusinde tak – Jeg forsøger i hvert fald alt det jeg kan.

      Og ja, vi håber også snart, at der sker bare lidt bedring.

      Med venlig hilsen
      Mie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Songül

    Jeg har desværre været igennem et lignende forløb med mit 2. barn. Der er 13 mdr mellem mine drenge. Mit 1. barn kom på terminsdagen. 2. barn 6 uger for tidligt, som medførte 3 ugers indlæggelse på sygehuset. Kolik i 3 mdr. Efter 3 mdr var det værste af “kolikken” over men stadig et forpint barn.. Først da han var omkring 10 mdr begyndt vi at få en mere normal hverdag, med mere sammenhængende søvn.. Min søn havde også koliksmerter både dag og nat.. Har også været til undersøgelse/samtale på sygehuset.. De oplyste at de ikke kunne gøre noget da der var tale om kolik.. De ville ikke scanne ham eller andet.. Så det var spild af tid.. Held og lykke til jer.. Det er hårdt.. Men tingene bliver heldigvis nemmere med tiden.. Min yngste søn er idag 13 mdr og har ingen smerter, så vi er kommet på den anden side heldigvis, dog bliver nætterne ligeså slemme når han får tænder🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HaslundHome

      Hej Songül

      Hvor er jeg ked af at høre, I også har været igennem en hård omgang.

      Vi var på sygehuset og fik desværre samme besked som dig, nemlig at de ikke rigtig kunne gøre noget.
      Dog fik vi noget medicin mod refluks, som vi skal prøve i 14 dage. Hvis ikke det virker, så er der ikke mere at gøre, og deres besked var: I må holde ud, det skal nok gå over på et tidspunkt.
      Puha, det kan jeg slet ikke overskue.

      Med venlig hilsen
      Mie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christa

    Stakkels jer. Jeg kender virkelig til ikke at få sovet, da min søn på 10 måneder selv havde kolik, og hverken læge eller sygehus kunne hjælpe os. Vi behandlede andlede selv hans kolik

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HaslundHome

      Hej Christina

      Åh hvor træls i også har døjet med kolik.
      Hvordan behandlede i ham selv?

      Med venlig hilsen
      Mie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Klatkager (rester af risengrød)