Basilikum/mandel marineret laks

Min mave er glad, mine gæsters maver var glade!
Her i sommerens varme, er det super lækkert med nogle lidt lette retter i stedet for store fede bøffer med flødekartofler. Denne laks serveret med friske salater er bestemt ikke noget jeg har lavet for sidste gang.
…
Ingredienser til ca. 6-8 personer:
- ca. 1800 g lakseside
- 3 tsk. groft salt
- 140 g mandler
- 2 citroner (saften heraf)
- 1 spsk. sukker
- 1 lille bundt basilikum
- 100 g blødt smør
Fremgangsmåde:
1) Kom laksesiden i et fad med skinsiden nedad og start med at gnubbe lidt salt på laksen top.
2) Lav toppingen. Hak mandlerne groft og steg dem hurtigt på en pande i lidt olie. Sluk for varmen men lad mandlerne være på panden og tilsæt med det samme citronsaft. Derefter tilsættes sukker, hakket basilikum og blødt smør, rør god rundt i blandingen.
3) Fordel blandingen på laksetoppen og lad det trække i min. 30 min. Bag laksen ved 200 grader i 10 min. Sæt derefter varmluft på ovnen og bag yderligere 6-7 min. Tag laksen ud af ovnen og kom staniolpapir tæt over fadet i ca. 10 min., så den kan stå og trække lidt.
Serveringsforslag:
Jeg serverede følgende til laksen:
- Frisk sommer kartoffelsalat
- Spinat/mango salat
- Rygeostdressing
- Paprikadressing (til dem der ikke kan lide rygeostdressing)
- Hjemmebagt luftig hvedebrød m. kryddersmør
Velbekomme!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Ingen kommentarer endnu