Dipidi DIPS

Forleden dag lovede jeg, at der i denne uge, vil komme nogle forslag til, hvad man kan bruge som dips til de lækre Pesto-brød.
Sidste weekend stod en af vores frokoster på disse 4 lækre hjemmelavet dips og de to lune nybagte Pesto-brød.
Jeg vil klart anbefale jer, at prøve samme omgang, det smager så skønt, og det er noget rigtig hyggemad, man kan sidde længe med …. og et godt glas vin til, gør bestemt ikke noget dårligt, tværtimod!
Ingredienser og fremgangsmåde:
Grøn Pesto:
- 1 stort bundt basilikum (eller 2 små)
- 80 g pinjekerner
- 1-2 fed hvidløg
- 80 g parmasan ost
- 1-2 dL oliven olie (eller andre olier med smag man godt kan lide)
- Salt + peber
Blend basilikum, pinjekerner, parmasan og 1 dL olie til en mos. Tilsæt derefter lidt hvidløg ad gangen og eventuelt mere olie. Det er meget forskellige hvor meget hvidløg og hvor meget olie folk synes, der skal i. Så smag jer frem indtil den er perfekt for jer. Husk også at smage til med salt og peber.
Rød Pesto:
- 200 g soltørrede tomater i olie, afdryppede
- 80 g pinjekerner
- 1-2 fed hvidløg
- 80 g parmesanost
- 1-2 dL olivenolie (eller andre olier med smag man godt kan lide)
- Salt + peber
Blend soltørrede tomater, pinjekerner, parmasan og 1 dL olie til en mos. Tilsæt derefter lidt hvidløg ad gangen og eventuelt mere olie. Det er meget forskellige hvor meget hvidløg og hvor meget olie folk synes, der skal i. Så smag jer frem indtil den er perfekt for jer. Husk også at smage til med salt og peber.
Oliventapenade:
- 150 g sorte oliven og 150 g grønne oliven UDEN STEN (eller 300 g af den farve du bedst kan lide)
- 1 fed hvidløg
- 1-2 dL olivenolie (eller andre olier med smag man godt kan lide)
- Salt + peber + evt. lidt timian
Blend 250 g oliven og 1 dL olie til en mos. Tilsæt derefter lidt hvidløg ad gangen og eventuelt mere olie. Det er meget forskellige hvor meget hvidløg og hvor meget olie folk synes, der skal i. Så smag jer frem indtil den er perfekt for jer. Husk også at smage til med salt og peber. De sidste 50 g oliven skæres i små stykker og tilsættes i tapenaden for at få lidt bid i. Hvis man helst vil have den helt cremet, så blend alle olivenene.
Hummus:
- Kikærter i lage – 1 dåse
- 1-2 fed hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk. tahin
- 1-2 dL olivenolie
- Salt og peber.
Blend kikærter og olie til en tyk mos. Tilsæt lidt efter lidt de resterende ingredienser. Det er meget forskellige hvor meget hvidløg, hvor meget citron og hvor meget olie folk synes, der skal i. Så smag jer frem indtil den er perfekt for jer. Husk også at smage til med salt og peber.
Serveringforslag:
Man kan spise disse dips til nærmest alt der minder om brød eller friske grøntsager. Vi bruger oftes:
- Pesto-brød
- Ciabatta brød
- Brødstænger
- Naanbrød
- Tyrkisk brød
- Gulerods-, agurke- og selleri stænger
Velbekomme!
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Ingen kommentarer endnu