Focaccia/Toscana brød

Endnu en lækkert snack har fundet vejen frem til vores ovn. Vi elsker at sidde og nyde et godt glas vin, noget smagsfuld brød og en masse lækkert dyppelse …. og måske lidt ost.
Jeg har ofte lavet brødstænger, Ciabatta brød eller Pesto-brød, når den har stået på brød med dyppelse. Men dette focaccia brød skal helt sikkert laves igen. Det er sprødt men samtidig svampet, det er saltet og det er smagsfuldt – det er helt perfekt og nem at lave!
Ingredienser til en stor omgang focaccia brød:
- 4 dl vand
- 25g gær
- 450g hvedemel
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- ca. ½ bundt frisk rosmarin
- Ca. 2,5 dL olivenolie
- Saltflager ca. 1 lille håndfuld
Fremgangsmåde:
1) Gæren opløses i lunkent vand. Lad det stå det nogle minutter.
2) Tilsæt salt, sukker, samt 3 spsk olivenolie og ælt melet i lidt af gangen. Dejen skal være klistret, men selvfølgelig stadig være sammenhængende.
3) Ælt dejen til den i ca. 5 min i køkkenmaskine for at den bliver smidig. Lad den stå og hæve tildækket i ca. 2 timer.
4) Dejen skrabes forsigtig ud af skålen og strækkes ud i en oliesmut bradepande med bagepapir. Brug ca. 1 dL olie.
5) Smør overfladen af dejen med ca. 1 dL olivenolie og tryk fordybninger i dejen hvor olien kan løbe ned i og samle sig. Drys med kviste af frisk rosmarin samt godt med salt.
6) Stil bradepanden i ovnen på nederste rille og bag i ca. 18 min. ved 230 C med under- og overvarme til brødet er gylden og sprød på overfladen.
Brødet serveres enten skåret ud i mindre stykker eller som et helt brød, så man selv skærer/brækker af det.
Serveringsforslag:
Herhjemme spiser vi det ofte bare til en masse dips fx. Grøn og rød pesto, hummus, oliven tapenade – Alle opskifter på dem kan i finde HER.
En lækker omgang cremet advokadomos smart også skønt til, og den kommer på bloggen meget snart.
Brødet kan naturligvis også serveres til så meget andet end bare dips!
Velbekomme!
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Ingen kommentarer endnu