Klassisk Græsk Salat

Klassikeren over alle klassikere!
Nej, opskriften på en omgang klassisk græsk salat er ikke opfindelsen på den dybe tallerken. Tilgengæld er denne salat bare så vanvittig lækker, at den fortjener sin plads her på bloggen.
Så, hvis du stadig ikke har helt styr på, hvad der hører sig hjemme i denne græske skønhed, så har du her ingredienslisten.
…
Ingredienser:
- 1 agurk
- 4 tomater
- 1 lille rødløg
- 1 glas brune oliven (gerne kalamata)
- 250g puk feta (1/2 pakke)
- Ca. 1/2-1 dL olivenolie (helst af god kvalitet)
- Lidt tørret oregano
Fremgansmåde:
1) Skær agurk og tomater i mindre men rustikke stykker. Skær løget ud i tynde skiver. Skær feta ud i kvadrater. Hæld vandet fra olivene.
2) Bland agurk, tomat, løg og oliven sammen med olien. Til sidst vendes feta forsigtigt rundt i salaten, så den ikke smatter ud.
3) Drys til sidst med lidt oregano.
Serveringsforslag:
Denne salat blev herhjemme serveret til et lækkert frokostbord i sidste weekend, men en græsk salat kan serveres til de fleste ting, så dette er bare til inspiration.
Menuen bestod af:
Steak-sandwich m. langtidstilberedt flankesteak og mørbrad, tomat-/løgrelish, dijonmayo, citron-spinat og hjemmebagt smørstegt brød (som desværre ikke ses på billedet)
Grillede aubergines m. champignon, granatæble og pesto
Spinatsalat m. brombær, æble, feta og peanuts
Romainesalat m. mozzarella, syltede peberfrugter, dressing og hjemmelavet brødcroutoner
Velbekomme!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Ingen kommentarer endnu