Mavebilleder til alle de nysgerrige - Hvordan ser babybulen ud?

Koldskålkage m. kammerjunkebund og jordbærsurprise

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 08.45.01 Skærmbillede 2016-04-27 kl. 13.01.05

Denne kage har smeltet mit sommerhjerte. Den er perfekt til de kommende lune sommerdage, hvor gæsterne eller familien skal forkæles lidt ekstra.

Den er nem at lave og smager dejlig frisk af koldskål med kammerjunker og jordbær – altså i en ret opgraderet version.

Ingredienser til en kage (8-10 personer): 

Jeg bruger en springform på Ø22 cm.

Bund: 

  • 150 g kammerjunker
  • 75 g smør
  • 75 g hvid chokolade

 

Koldskålmousse: 

  • 4 dL kernemælk
  • 3 dL fløde
  • 1-1,5 vaniljestænger (alt efter størrelse)
  • 100 g flormelis
  • 1/2 citron
  • 6 plader husblas

 

Fyld, topping og pynt: 

  • 150-200 g friske jordbær
  • 100 g mørk chokolade (chokoladenettet kan sagtens undværes, men er jo super flot at se på)
  • ca. 100 g Karenvolf Vanilje og jordbær havrecrunch (alternativt kan havrecrunchen også laves selv. Se opskrift på havrecrunch i bunden af denne opskrift)

Fremgangsmåde: 

Bund: 

1) Knus kammerjunker til en forholdsvis grov krymmel, dette gøres lettest i en frysepose, som mases med hænderne eller hamres med en kagerulle.

2) Smelt smørret og hæld det over de knuste kammerjunker. Rør rundt, så smørret fordeles bland krymlet.

3) Hak chokoladen fint, men ikke så fint at det er nærmest krymmel. Der skal stadig være lidt bid i. Kom det hakket chokolade i kammerjunkeblandingen og rør rundt.

4) Fordel massen i en springform med et stykke bagepapir i bunden. Mas blandingen ned i bunden med en spiseske, så det er fordel jævnt.

5) Bag bunden i 7 min. ved 200 grader. Køl bunden helt ned.

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 08.41.40

 

Koldskålmousse:

1) Pisk fløden, flormelis og vaniljekorn til en skum.

2) Kom husblas i koldt vand i 5-10 min. Over vandbad smeltes det udblødte husblas med saften fra en halv citron. Kom 4 spsk. kernemælk ned til husblassen og lun den op.

3) Vend resten af kernemælken sammen med flødeskummet. Skummet vil blive ret flydende igen, det er helt okay. Tilsæt under omrøring husblasblandingen og rør det godt rundt. Smag til sidst til med sødt, surt og vanilje, så blandingen smager af din yndlings koldskål.

 

Fyld, topping og pynt: 

1) Hak jordbærrene ud i fine stykker. Fordel dem i midten af kagebunden, så de ikke kommer helt ud til kanterne, men bliver en lille overraskelse inde i kagen.

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 08.41.47

2) Hæld koldskålmoussen over bunden og jordbærrene. Start med at hælde den rundt i kanten og til sidst forsigtigt ud over jordbærrene. Moussen skulle gerne lige præcis dække jordbærrene.

3) Kom kagen på køl i 30-60 min. før der kommes crunch på toppen af kagen. Chrunchen skal helst ikke synke ned i moussen, så moussen skal lige have sat sig en smule. Det skal bare være et lille jævnt lag af crunch, der lige præcis dækker kagen. Kom nu kagen på køl i minimum 4 timer, men jeg anbefaler natten over.

4) Efter kagen er kølet helt af, laves chokoladegitteret. Dette kan undværes, hvis man ikke har mod på det:

Mål kagens omkreds og højde og klip en strimmel bagepapir/bagefolie – Omkredsen og højden skal være cirka en centimeter ekstra end selve kagen. Smelt chokoladen så den er tempereret. Den smeltede chokolade “svinges” tilfældigt ned på bagepapiret/kagefolie med en teske/gaffel. Alternativt kan man komme det i en sprøjtepose og sprøjte et tilfældigt gitter, men processen skal gå lidt stærkt, så chokoladen ikke når at størkne helt. Kom med det samme kagefoliet rundt om kagen med chokoladen ind mod kagen. Stil den på køl i et par minutter, så chokoladen er helt størknet. Nu skulle papiret/foliet gerne kunne tages nemt af chokoladen, og wupsi – Der er et flot chokoladegitter rundt om kagen.

5) Server kagen og forvent store smil!

Hjemmelavet havrecrunch, Alternativ til Karenvolfs: 

  • 12 spsk. havregryn
  • 3 spsk. ægte smør
  • 3 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. vanilje sukker
  • 2 spsk. frysetørret jorbær (kan sagtens undværes)

 

Smørret smeltes på en pande med middel-høj varme og sukkeret tilsættes, rør rundt jævnlig, så det ikke brænder på. Når sukkeret er næsten smeltet, skrues ned til middel-lav varme og de resterende ingredienser tilsættes og der røres konstant rundt. Rist det til det bruner en smule og tag det så af varmen og fordel det på et stykke bagepapir til afkøling. Det er vigtigt at chunchen fordeles godt ud på bagepapiret imens det er varmt, så det ikke bare ligger i store klumper og størkner. Hvis det er størknet i for store klumper, så hak det ud med en kniv. Efter afkøling kan evt. tilsættes frysetørret jordbær.

Skærmbillede 2016-04-27 kl. 13.00.34

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Mavebilleder til alle de nysgerrige - Hvordan ser babybulen ud?