Lækker frisk kyllinge-/hønsesalat

Det her er en klassiker herhjemme!
Jeg serverer aldrig et frokostbord uden at denne lækre hønsesalat er en del af det. Jeg er faktisk nærmest kendt for denne salat blandt venner og familie. De bliver helt sikkert skuffet, hvis den en dag mangler på bordet … men den dag kommer forhåbentlig aldrig.
Prøv den og du vil ALDRIG købe en færdiglavet hønsesalat igen!
OBS: Hvis du bare vil lave en mindre portion, så lav det halve, for denne opskrift er til en stor portion.
Ingredienser til en stor portion kyllinge/hønsesalat:
- 1000 g kyllingebryster, ca. 5 kyllingebryster
- 250 g champignoner
- 200 g bacon i tern
- 350 g creme fraiche
- 150-200 g mayonnaise
- 2 tsk. dijonsennep
- 1-2 tsk. karry
- 2-3 spsk. sukker
- Salt og peber (gerne friskkværnet)
Pynt til toppen:
- Evt. lidt bacon i skiver
Fremgangsmåde:
1) Hvis kyllingebrysterne er store skæres de ud i 2-3 mindre stykker. Kog dem ved svagt kogende vand med 4 tsk. salt indtil de lige præcis er gennemkogte. Tjek kyllingerne med jævne mellemrum indtil de er færdige. De må ikke blive alt for overkogte, for så bliver kødet tørt!
2) Riv kødet fra hinanden med to gafler. Det må gerne være gode store stykker, der bliver revet, så man kan smage kyllingen. Lad kyllingen køle af, før det kommes i dressingen.
3) Steg bacon og champignonger. Lad også dem køle af, inden de kommes i dressingen.
4) Lav dressingen: Kom creme fraiche, mayonnaise, dijonsennep, karry, sukker, salt og peber i en skål og bland sammen. Smag evt. til med mayo, dijon, sukker, karry, salt og peber. Den må godt være lidt ekstra saltet, da fyldet vil tage meget af saltsmagen.
5) Bland alle elementerne sammen til en lækker kyllingesalat. Smag eventuelt til igen.
Opskriften på det lækre nybagte franskbrød, som brødet naturligvis smager bedste på, kan findes lige HER.
Velbekomme!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
bonjour a vous tousmon nom est louise j ai arreter de fumer le 31 janvier 2012 j ai tomber malade d une pneumonie et une pleurisie il fallait que faisse une decision aujourd hui ca fait 100 jours que je n ai pas fumer je suis tres fiere de moi souvent je pense que je peux vivre sans cigarettes mais je ne peux pas vivre sans poumons quand tu veux tu peuxlouise