Inspiration til nytårmenuen - En opsamling af mine sidste 3 års menuer.

Müsli-kugler (alternativ til müslibarer)

Et lille fint alternativ til müslibarer

Disse små fine kugler er rigtige gode som alternativ til muslibarer! De er super smukke og dejlig nemme at lave.

Jeg brugte dem til et stort snackbord, hvor de pyntede så fint.

Ingredienser til ca. 15 stk.

  • 70g Græskarkerner
  • 70g Pistachenødder
  • 70g Cashewnødder
  • 70g Mandler
  • 50g Sesam
  • 50g Havregryn
  • 30g Kokos
  • 70g Soltørrede tranebær
  • 150g chokolade (jeg brugte mørkchokolade, men alt kan bruges) 

Karamelmassen:

  • 120g sukker
  • 90g glukose
  • 150g fløde
  • 75g kokosolie eller ægte smør

Fremgangsmåde:

1) Sukker, glukose og fløde bringes i kog i en gryde og tages af varmen, tilsæt derefter kokosolie/smør og rør til en jævn masse.

2) Hak mandler og cashewnødder groft. Rist alle nødder og kerner samt havregryn og kokos af på en pande i ca. 8 min. ved middel varme. Sørg for at rør rundt i panden jævntligt.

3) Kom nødderne og tranebær op i en skål og hæld karamelmassen over blandingen og fordel den jævntligt rundt i massen. Lad massen køle ned i køleskabet nogle timer.

4) Form massen til ca. 12-15 kugler.

5)  Smelt det mørke chokolade. På et stykke bagepapir kommes en god klat smeltet chokolade hvorpå en kugle müsli ligges ovenpå.  Kom alle kugler ovenpå en klat smeltet chokolade.

6) Sæt dem på køl til chokoladen har sat sig og man kan tage kuglerne med chokoladebund af bagepapiret.

7) Jeg opbevarer müslikuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Inspiration til nytårmenuen - En opsamling af mine sidste 3 års menuer.