Valdemar 10 måneder – Opdatering om skrigeri og vuggestuestart

Se nu lige en lille glad dreng.

10 måneder er gået og hold nu fast – Sikke en omgang! 

Der er ingen tvivl om, at vi på ingen måde havde forudset eller forberedt os på, hvad vores lille skønne Valdemar ville “byde os”. Vi har uden tvivl fået en masse kærlighed og smil, men som i måske ved, kom vi også på noget af et arbejde som forældre til den lille gut. 

For ikke at gentage mig selv, så vil jeg henvise til disse tidligere indlæg, hvor jeg har beskrevet mere detaljeret, hvad det er den lille gut har kæmpet med og hvad lægerne og sygehuset har fundet frem til og har sagt til os. 

• Valdemar 6 måneder – KOLIK du er en bitch! … Hvad fejler min lille dreng?
• Status på sygehusbesøget: Ét skud i bøssen, ellers – Hold ud!

Dette indlæg er udelukkende en lille opdatering på, hvad status herhjemme er nu. 

Hallelujah! Der er sørme fremgang herhjemme. ENDELIG! Det tog også kun 10 måneder. 

…

Dagene:

Valdemar er blevet en helt anden dreng. Han er glad og smilende og sover okay i løbet af dagen. Istedet for maks 20 min. af gangen kan han nu sagtens tage en time og nogle gange endda mere. Det er fantastisk og det gør, at han helt sikkert er meget mere udhvilet og tilpas. 

Han kan stadig godt være lidt pyldret, men på ingen måder som før, hvor han bare skreg og skreg og skreg. Han kan sidde og lege med sig selv eller Theodor og kravler selv rundt og hygger med legetøjet. Det er så dejligt, at se sin dreng være glad, og så dejlig at få sine arme og krop igen – Jeg havde decideret klaustrofobi tilsidst af, at han hang på mig KONSTANT! 

Så dagene er bare så skønne og mit hjerte er så lettet. Der er intet som kan knuse et hjerte mere, end når man som mor ikke kan gøre sit barn tilpas. Jeg vidste at jeg gjorde alt hvad der var i min magt for at gøre ham tilpas, men et knust hjerte havde jeg stadig. Så hold nu fast en lettelse, at mit hjerte nu er helt igen og min lille skat er glad. 

…

Vuggestue:

D. 1. marts startede Valdemar i vuggestue og det klarer han bare til UG. Han blev kørt ind på en uge (selvom jeg havde sat meget længere tid af til det) og har siden den første uge været der hele dagen sammen med sin storebror. Stærkt gået bette mand! 

Så i forhold til vuggestue kan jeg ikke sætte en finger, han elsker det og vuggestuen siger han er et dejligt glad og nemt barn. 

(De har fulgt ham hver dag fra han blev født, da Theodor jo også stadig går i vuggestue, så de havde forberedt sig på at de evt. fik et lidt ekstra krævende barn, men sådan skulle det heldigvis ikke være – thank you God)

…

Nætterne:

Altså jeg ved jo godt, at man sjældent kan få alt man ønsker, men for pokker hvor gad jeg godt, at vi liiiiige kunne få et sidste lille baby-ønske opfyldt. 

Vi kæmper nemlig stadig rigtig meget om natten. Han vågner heldigvis ikke op i skrig og gråd længere, men han vågner stadig op et utal af gange. Det kan være alt fra 6-8 gange på de gode nætter til 15-20 gange på de dårlig nætter. 

Det lyder helt skørt, men hvis han “kun” er vågnet 6 gange, så føler jeg mig som en her duracell kanin, for set i forhold til 20 gange på en nat, ja så er det jo ingenting! Jeg kan dog stadig godt mærke det om aftnen, hvor jeg er helt udkørt, for både 6 og 20 gange HVER nat er jo alt for mange afbrydelser i søvnen til at være helt udhvilet. 

Jeg synes virkelig vi har prøvet alt, men intet virker til at have en ændring på hans ualmindelig dårlige søvn. Når han vågner skal han op til mig i mine arme, nogle gange vil han have lidt mad, andre gange skal han bare lige op til mig og have en sut. Han sætter i skrig, hvis ikke jeg tager ham op, så jeg kan ikke bare give ham sutten i sengen eller en flaske liggende i sengen, nej nej, han skal op. Vi har prøvet ikke at tage ham op og tage kampen, men han skreg seriøst i flere timer, indtil jeg knækkende og overgav mig. Jeg har jo for pokker ikke noget overskud at tage af, så hvordan skal jeg nogensinde kunne tage en nattekamp med ham, som formentlig kommer til at kræve utallige skrigeture i mange timer og garanteret over flere nætter … og nårh ja, med absolut ingen garanti om, at det giver pote i sidste ende. 

Så hvis der er nogen af jer derude, som har prøvet noget lignende, så vil jeg meget gerne høre jeres historie og erfaringer. Hvad kunne det være, går det måske over af sig selv, eller hvordan kan man berolige et barn, der kun vil være i mors arme om natten. 

På forhånd mange tak. 

…

Fremtiden i min lille familie:

På mandag starter jeg på arbejde igen, og hverdagen træder rigtigt ind i vores lille familie. Jeg glæder mig helt vildt meget, og jeg kan afsløre at der kommer til at ske spændende ting og sager her på bloggen og ikke mindst på min instagram – Min skønne kæreste og jeg har nemlig taget en stor beslutning for vores familie, og første skridt bliver allerede taget i påsken. Men det kommer i til at høre meget mere om, når vi lige har fået liiiidt mere på plads, end vi har lige nu. 

Mors elskede små drenge – Love you.

…

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund