Gulsot – Øv altså, indlagt med gulsot.

Min lille skat pakket godt ind ovenpå lystæppet

Øv øv og lidt mere øv. Vi var knap nået hjem ved vores lille nye skat, før vi fik opkaldet fra Skejby, der havde fået svar fra gulsot-blodprøven taget til 3-døgns-hæleprøven:

“I skal komme herud med jeres lille søn. Han har svær gulsot og skal indlægges og i konstant lysbehandling i minimum 48 timer”

Min verden brød fuldstændig sammen! Jeg kunne simpelthen ikke klare mere indlæggelse på Skejby. Som man kunne læse i indlægget “Jeg er blevet mor til 2“, var Skejby nærmest mit andet hjem under den sidste del af graviditeten, så tanken om at skulle derop og spærres inde igen, jamen jeg kunne næsten ikke bære det.

Og oveni det, så er det bare aldrig sjovt at få at vide, at der er noget galt med ens lille nyfødte baby. Jeg vidste godt, at rigtig mange nyfødte får gulsot, ja faktisk har jeg fundet frem til, at ca. 50-60% af alle nyfødte får gulstot i højere eller mindre grad (Theodor havde det faktisk også, men der skulle intet gøres udover at holde lidt øje med det). Men kun 5% af de ramte har svær gulsot og skal indlægges og have hjælp … Og Valdemar var desværre i den gruppe.

…

Hvad er gulsot?

Hvis I ikke ved præcist, hvad gulsot er, så læs evt. HER (Jeg kendte heller ikke selv detaljerne omkring det). Der er ingen grund til, at jeg forsøger at lege specialist på det område og komme til at skrive noget, der ikke er rigtigt.

…

Valdemars tal:

Til de nysgerrige lød Valdemars tal som følge:

• Da vi blev indlagt: 382
• Da vi blev udskrevet: 261

(Grænsen for indlæggelse er maks 350, og her lå Valdemars tal jo desværre over. Grænsen for udskrivelse er minimum 280, og før hans tal var kommet derunder måtte vi ikke komme hjem)

…

Indlæggelsen og forløbet:

Nå, på Skejby med os. Jeg blev indlagt med Valdemar, mens far tog sig af storebror Theodor derhjemme.

Når man skal behandles for gulsot skal de små ligge konstant (eller så meget som muligt) på et lystæppe. Lystæppet udsender nogle stråler, som skulle hjælpe med at få gulsoten væk. Problemet med det tæppe er, at strålerne er farlige for vores øjne, både for voksne og børn. Derfor skal de små pus ligge med briller, for ikke at få varige øjenskader, og vi som forældre skal passe på med at kigge direkte ned på tæppet.

Øh? Mit nyfødte barn skal ligge på et tæppe, som jeg ikke må kigge ned på?

Det var helt forfærdelig, og jeg kunne ikke lade være. Jeg forsøgte at kigge meget specifikt på Valdemar og så lidt som muligt på tæppet omkring ham. Om jeg har skadet mine øjne minimalt, det ved jeg ikke. Jeg mærker ingen forskel, og jeg var ikke villig til at skulle kigge væk fra mit barn … Jeg vil jo kigge på ham døgnet rundt!

Udfordringer med beskyttelsesbrillerne:

De briller, som han skulle have på, var lavet “så de ikke skulle genere barnet“, men det kan de altså ikke prale med. Valdemar ville bare ikke have de briller på. Han blev helt hysterisk hver eneste gang jeg forsøgte at give ham dem på. Hver gang jeg fik ham til at falde til ro og prøvede at give ham dem på, så skreg han op igen. Det endte med, at han var mere oppe ved mig uden tæppe for at falde ned end at han egentlig lå på tæppet, fordi han skulle have de skide briller på.

Ja, det ser farligt ud! Mit hjerte døde langsomt af det syn.

Jeg måtte derfor forsøge at finde en anden metode, for de briller fungerede bare ikke for os. Alternativet blev at dække lystæppet grundigt til med et lagen, så Valdemar stadig lå direkte på lyset og fik sin behandling samtidig med, at hans øjne ikke var i kontakt med lyset. Denne metode fungerede rigtig fint, og jeg fik ham til at falde til ro. Sygeplejerskerne var ikke helt tilfreds med min løsning, da de mente han ikke fik den optilmale stråling, men nogle gange er virkeligheden bare ikke så lige til. Jeg forsøgte og kæmpede for at få deres optimale metode til at virke, men det gjorde den altså bare ikke for os. Og min alternative løsning er da bedre end ingenting.

Udfordringer med varme:

Et andet problem med tæppet er, at det også afgiver varme. Ikke meget og ikke direkte varme, men stråler afgiver varme og dermed er det meget varmt for de små at ligge på tæppet. Og da Valdemar er født midt i det dejligste danske sommervejr, ja så var temperaturen et ret stort problem. Optimalt skal man nemlig tage tæppet med op, når man ammer. Men hvis jeg gjorde det, så overkogte han. Han skulle jo da ligge med hans ene halvdel af kroppen op mod mig og med den anden halvdel mod tæppet. Altså vil han ende med at ligge inde i noget lignende en bageovn. Han skreg og kogte helt over, når jeg forsøgte at amme med tæppet, og derfor tog jeg hurtigt et valg om, at amningen var uden tæppe og et tidspunkt hvor Valdemar og jeg skulle ligge hud mod hud og skabe den synergi, som jeg gerne vil give han døgnet rundt, hvis ikke lige han skulle ligge på det skide tæppe!

…

Vi klarede det! … på rekordtid. 

Beskeden var fra start, at det var minimum 48 timers indlæggelse og behandling, og at vi nok skulle forberede os på et døgn eller to mere. Men! Valdemar og mine alternative metoder var slet ikke så værst endda, og vi kunne efter 36 timer vende snuden hjem igen.

1,5 døgns absurd kedsomhed, savn til dem derhjemme og et hjerte der gjorde ondt som bare pokker, men heldigvis 1,5 døgn der gjorde, at Valdemar blev en “rask” lille dreng. Eller rettere, han har stadig gulsot, men ikke i svær grad bare en helt normal og ufarlig grad.

Vi krydser alt vi har og beder til, at det forbliver sådan og ikke bliver slemt igen.

…

Tak fordi i læste med.

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund