Vandmelondrink (med eller uden alkohol)
Denne her drink har virkelig reddet min sommer. Den er dejlig frisk, super let at lave, og jeg har endnu ikke stødt på nogen, som ikke kunne lide den. Hvis man er lidt fræk, så kan vi måske kalde det en “Watermelon daiquiri”.
Indgredienser til ca. 3-4 glas:
- 500 g vandmelon
- 200 g frosne vandmelon stykker
- 150-200 g isterninger (lavet af enten en dåse Mokai el. lignende, hyldeblomstsaft eller vand)
Hvis du vil have lidt ekstra alkohol i:
- Evt. 2-4 cL hvid rom (jeg kommer det meget sjældent i)
Step 1: Første step laves dagen inden, da du skal lave isterninger, som skal stå natten over. Hvad isterningerne laves af, kan man selv vælge. Jeg foretrækker at lave dem af en dåse mokai, men ønsker du drikken alkoholfri, kan isterningerne også sagtens laves af hyldeblomstsaft eller bare helt almindelig vand. Kom det valgte i isterningeforme og lad dem fryse helt igennem.
Skær 200 g vandmelon ud i tern (fjern alle sorte kerner) og kom også disse tern i fryseren natten over.
Step 2: Skær 500 g vandmelon ud i mindre tern (fjern alle sorte kerner). Vandmeloner med kerner smager ofte af mere end dem uden, men man har så også besværet med at fjerne dem. Jeg vil klart anbefale at få så meget vandmelon smag med som muligt, og så lang tid tager kernerne ikke at fjerne.
Step 3: Blend vandmelonstykkerne i en blender, og tilsæt derefter lidt efter lidt de 200g frosne vandmelontern og ca. 150-200g isterninger. Blend indtil alle isterninger er helt knuste. Hvis man vil have lidt ekstra alkohol i drikken, kan man tilsætte lidt rom under blendningen, men det gør jeg faktisk aldrig.
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Didn’t know the forum rules allowed such braiillnt posts.