BARNEDÅB

Så fik vores lille mand endelig officielt sit navn!
THEODOR HASLUND JØRGENSEN
… Ingen sagde man skulle være fotogen
Søndag d. 22 januar 2017 kl. 10.00 mødte vi sammen med vores 80 gæster op i Aarhus Domkirke og ca. 20 minutter senere fik Theodor endelig sit navn. Jeg er bestemt ikke den mest troende, faktisk er jeg nok nærmere ateist. På trods af det var jeg aldrig i tvivl om, at Theodor skulle døbes på den traditionelle kristne måde, nemlig i kirken. Det blev han, og heldigvis var præsten super god og holdte en rigtig fin gudstjeneste. Den var smuk …. og ikke for lang. Derudover er Aarhus Domkirke nok noget af det smukkeste, så hvis ikke man er helt “enig” med præstens ord, så kunne man bruge tiden på at kigge rundt i kirken og se de smukkeste vægmalerier, skulptere, mindesteder osv.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg havde frygtet den time vi skulle være i kirke. Theodor er i en alder, hvor man vil være konstant aktiv, så det der med at sidde stille på skødet er bestemt ikke noget han er tilhænger af. Derudover opfatter han nu alt, der sker omkring ham, så han bliver meget hurtig pylret, og det er kun mor og far duer.
Heldigvis gik det overraskende godt i kirken. Han gav da lige lidt lyd fra sig, da præsten plaskede hans hovede ind i vand (jeg troede det var et par dråber de kom i hovedet på dem, men det var sku da 3 kæmpe håndfulde), men onkel som er gudfar og holdte Theodor tog det i stiv arm og fik hurtig et smil frem igen. Resten af tiden tror jeg også lillemanden blev helt fanget af den smukke kirke. Han var i hvertfald dejlig rolig og klarede det så perfekt!
Den rolige baby holdte så ikke længere end den time i kirken. Resten af dagen var han en lille bandit, der åbenbart ikke mente at far og mor havde nok at se til med 80 gæster. Fra kl. .09.30 hvor han blev vækket for at komme i dåbskjolen til kl. 17.00, hvor vi smuttede fra festen, sov han i ca. 30 minutter. Så han var en overtræt baby, der nægtede at sove, og nægtede at spise fra brystet, da han slet ikke kunne koncentrere sig. Flasken gik lidt bedre, men bestemt ikke perfekt. En absurd overtræt og sulten baby – Oh God!
(Humørsvingninger er lige i øjeblikket Theodors vej frem)
Udover en overtræt sulten og meget pylret baby, så havde vi en fantastisk dag.
Vi havde booket Restauranten på Hotel Royal, der ligger 20 meter fra kirken. Så gæsterne kunne gå direkte fra kirken over til en lille velkomstdrink, før de kunne finde deres pladser, sætte måsen i sædet og indtage den lækreste brunchbuffet.
Vi havde en meget enkel men stadig fin bordopdækning. En bordløber med billeder af Theodor, pyntesutter, små blomsterkrukker og lidt lys.
Buffeten havde hotellet stået for, jeg kunne ganske enkelt ikke lige overskue at skulle lave mad til 80 personer. Det gjorde lidt ondt i mit hjerte, at jeg ikke selv lavede maden, men deres buffet var virkelig i topklasse, så det gik lige.
Til gengæld sprang jeg bestemt ikke over hvor gærdet er lavest, når det galte kagerne. Her havde jeg selv været i gang, og endte ud med (hvis jeg selv skal sige det) et virkelig flot og lækkert kagebord – ALT var hjemmelavet.
Dette overdådige bord bestod af følgende kager:
- Choko/mocca moussekage m. karameliserede hasselnødder (Theodorkage)
- Hvid chokolade/hindbær moussekage m. karameliserede peanuts (Haslundkage)
- Choko/brombær moussekage m. karameliserede mandler (Jørgensenkage)
- 80 brownie hapsere med karamel
- 80 hvide brownie hapsere med karamel
- Glutenfri browniebombe med Chokokaramel (min mor kan ikke tåle gluten)
- Blå marengskys
Opskrifterne på alle disse kager vil ramme bloggen i nærmeste fremtid, præcis hvornår vil jeg helst ikke love.
Vi havde jo naturligvis også et absurd gavebord at gå i krig med. Og selvom jeg burde være voksen og mor, ja så elsker jeg altså stadig at åbne gaver. Vi fik nærmest alle Theodors ønsker, så det var bare helt perfekt.
(Vi havde faktisk ikke et gavebord men et gavetræ)
Til sidst vil jeg bare rigtig gerne sige tusinde tak til alle de dejlige mennesker, der gjorde Theodors dag helt specielt og også et tusinde tak til alle jer, det ønskede tillykke med den lille guts barnedåb på bloggen, på instagram eller andre skøre steder.
(Mormor og morfar forsøger sig med baby-selfies)
(Og lige et lille billede af en meget stolt mor)
Når ja, hvis nogen kan huske mit desperate indlæg “Stor røv og ammepatter! – ARRH tøjkrise til dåben“, så endte jeg jo faktisk med en af de 4 kjoler fra ASOS. Den var ikke perfekt, men det gik. De resterende 3 kjoler er sendt tilbage, de passede absolut ikke!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Hej Mie.
De mousse kager ser alt for lækre ud!
Jeg går ud fra, at du har lavet en smørcreme som du har smurt kagerne med inden du har pyntet med revet chokolade (som du har gjort ved “sommerkagen”. Har du brugt en hvid smørcreme til kagerne med mørk chokolade eller har du lavet en chokolade smørcreme? og hvilke vunde har du brugt til dine kager? 😊
Vh Camilla