Jordskokkesuppe – Sund og cremet

Tænk at noget så nemt og sundt, kan være så lækkert!
Det er efterår og suppe tid. En af mine yndlings supper er denne lækre, sunde og cremet jordskoskekuppe – Og den er tilmed virkelig let og ret hurtig at lave.
…
Indgredienser til ca. 4 personer:
- 750 g jordskokker
- 1 bagekartoffel
- 1 stort løg
- 2 spsk. oliven olie
- 2 tern hønsebouillon
- 200 mL vand
- 600 mL letmælk (Hvis man ikke er på striks kur, kan 2 dL mælk skiftes ud med fløde for mere cremet suppe)
- 1 spsk. citronsaft
- 1½ tsk. muskatnød
- Salt og peber
- Evt. lidt timian (ca. 3 kviste) – Jeg er ikke så glad for timian, men mange kommer det i.
Tilbehør / Topping: (til dem der ikke er på kur)
- Evt. Bacon
- Evt. Tynde skiver af en jordskokke
- Evt. Lunt ciabatta brød
…
Fremgangsmåde:
1) Skræld jordskokkerne (det kan være besværligt, prøv eventuelt med en ske) og bagekartoflen og skær dem i små tern. Skær løget ret groft ud også. Sauter (steg uden alt for meget varme) jordskokker, kartoffel og løg og evt. timian i gryden med olivenolien i et par minutter. Jordskokkerne skal ikke tage farve, så varmen skal ikke være for høj.
2) Tilsæt vand og hønsebouillon og lad det koge i 25 min.
3) Tilsæt mælk og få det op at koge. Hvis man ikke er på striks kur, kan fløde tilsættet.
4) Tag gryden af varmen og tilsæt citronsaft og muskatnød og blend sammen. Smag til sidst til med salt og peber. Hvis suppen er for tyk, så tilsæt mere vand eller mælk.
5) Lad suppen stå at simre mens bacontern og skiver af jordskokker steges og brødet lunes. Jeg steger bacon og tynde skiver af en skrællet jordkokke sammen, det kan man få sprøde jordskokketips ud af, som smager fantastisk på toppen af suppen. Når bacon og jordskokker er stegt, skal de ligges på masser af køkkenrulle, så fedtet suges væk, ellers bliver de aldrig sprøde.
Velbekomme!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Hej. Vi plejer at erstatte “normal” bacon, med kalkunbacon. Det er sunder😁