Kartoffel-firkanter

Indbagt svinemørbrad

Indbagt svinemørbrad 1Jeg er helt tosset med butterdej – Alt der kan laves indbagt, ja det bliver indbagt!

I sidste weekend havde vi gæster, og jeg   serverede denne lækre omgang indbagt svinemørbrad. Tilbehøret til disse to indbagte bomber var: Kartoffelfirkanter, bagte gulerødder, svampekompot og ikke mindst den friske waldorfsalat.                                                                                                                                           Inbagt svinemørbrad 2

Ingredienser til 4 personer (dette giver 1 indbagt mørbrad)

  • 1 svinemørbrad – ca. 400-500g
  • Butterdej i rulle – 1-2 stk.
  • Svinefars (fedtprocent på 5-10%) – 500 g
  • Mel – 2 spsk.
  • Æg – 1 stk.
  • Revet muskatnød – 1 tsk.
  • Groft salt – 2 tsk.
  • Hvidløg, knust – 1 stk.
  • Rødløg, revet – 1 stk.
  • Fløde – 1 dL

 

Fremgangsmåde: 

1) Rens mørbraden for fedt og sener.

2) Bland de resterende ingredienser sammen (undtagen butterdejen) i en skål og rør det til en fars.

3) Læg 1-2 ruller butterdej ud på en bageplade. Jeg er tosset med butterdej, så jeg bruger 2 ruller. Men 1 rulle er faktisk lige præcis nok til at nå rundt om kødet. På butterdejen lægges halvdelen af farsen, på farsen lægges mørbraden. Den sidste halvdel fars kommes ovenpå mørbraden.

Inbagt svinemørbrad 3         Inbagt svinemørbrad 4

4) Fold butterdejen rundt om kødet. Hvis du bruger 1 rulle vil enderne mødes ca. på midten af toppen. Hvis du bruger 2 ruller kan butterdejen komme hele vejen over fra begge sider, og man får dermed et dobbelt lag butterdej på toppen. Man kan eventuelt pensle toppen med æg, men det gør jeg aldrig.

(Jeg lavede også lidt bagte gulerødder sammen med)

5) Bag mørbraden ved 200 grader varmluft i ca. 1 time. Hvis butterdejen begynder at blive for mørk, så slå varmluften fra. Lad den trække i ca. 10 min. før servering.

Inbagt svinemørbrad

Opskrifterne på tilbehøret kan ses her: 

Kartoffelfirkanter Waldorfsalat

Jeg lavede også en fløde svampekompot, som jeg aldrig fik taget et billede af. Men den er så simpel at lave:

– Rens 500 g champignons eller andre blandede svampe og skær dem ud i tykke skriver. Svits dem på panden til de har afgivet deres væske. Hvis der er rigtig meget væske, så hæld lidt fra. Der må gerne være lidt ca. ½ dL. Kom ½ L piskefløde på panden og ved høj varme indkoges fløden indtil den er tyk og cremet. Smag til med salt og peber.

Velbekomme!

 

I’m sending you good vibes

– Frk. Haslund

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kartoffel-firkanter