Brownie m. choko-dolce, pistacie, frysetørret hindbær, hindbærcouli og vaniljeis

Bær-cheesecake

Gæsterne gav den titlen: “Verdens bedste cheesecake”

Hvis der er en kage, som ofte bliver efterspurgt herhjemme, så er den denne no-bake cheesecake. Heldigvis er den ikke ret svær at lave, så spørger manden eller gæsterne efter den, ja så bliver den lavet!

Der kan bruges mere eller mindre alle former for bær. På billedet er der brugt hindbær, men det kunne ligeså godt have været brombær, blåbær, jordbær, osv.

Ingredienser til 1 cheesecake til ca. 8-12 personer: 

Jeg bruger en springform på ca. Ø24.

Kiksebund

  • 300 g Digestivekiks
  • 150 g ægte smør (ikke smørbart smør)
  • Evt. 100 g hvid chokolade (kan sagtens undværes, men smager fantastisk)

 

Flødeostecreme

  • 3,5 blade husblas
  • 400 g flødeost naturel
  • 130 g flormelis
  • 2 spsk. lime- eller citronsaft
  • 1/4 L piskefløde

 

Bær-glaze: 

  • 1 pose frosne bær, fx. ca. 300g hindbær
  • 3,5 blade husblas
  • 4 spsk. sukker
  • Vand

skaermbillede-2017-09-21-kl-09-35-40

Fremgangsmåden: 

Kiksebund

1) Kom digestive i en frysepose og knus dem til krymmel.

2) Smelt smørret og rør det sammen med kiksekrymlet. Tilsæt eventuelt groft hakket hvid chokolade.

3) Mas kiksemassen ud i bunden af en springform med bagepapir i bunden.

4) Kom bunden i fryseren mens ostecremen laves.

 

Flødeostecreme

1) Kom husblassen i en skål koldt vand i ca. 10 min.

2) Pisk flødeost, flormelis og citrussaft sammen i en stor skål.

3) Pisk fløden til flødeskum.

4) Tag det udblødte husblas op af vanden og kom det i en lille skål. Kom skålen over et vandbad indtil husblassen er smeltet.

5) Rør 4 spsk. flødeskum sammen med den smeltede husblas. Vend resten af flødeskummet sammen med flødeostecremen.

6) Vend til sidst husblasblandingen forsigtigt sammen med flødeostecremen.

7) Fordel ostecremen ovenpå den kølige kiksebund i formen, og gør overfladen så glat som muligt. Stil cheesecaken i køleskabet i minimum 3 timer, så flødeostecremen stivner.

8) Lav glazen mens der nedkøles.

 

Bær-glaze:

1) Kom husblassen i en skål koldt vand i ca. 10 min.

2) Kom bær og sukker i en gryde og kog det op indtil bærrene er helt smattede.

3) Hæld bær-blandingen igennem en si over en skål. Lad sien stå og dryppe af, indtil der ikke kommer mere saft igennem. Rør rundt i bærrene men mas IKKE massen ned i sien. Det skal være ren saft, der kommer gennem sien, så glazen bliver helt klar og ikke grumset.

4) Kom saften i et målebære. Du skal have 3,5 dL saft og det betyder formentlig, at du skal tilsætte lidt varmt vand. Tilsæt vand indtil du har de 3,5 dL.

  • OBS: Du må ikke have mere end de 3,5 dL, for så kan husblassen ikke stivne det. Skulle du have mere, så hæld det fra.

5) Kom det bløde vredne husblas ned i den varme bær-saft og rør rundt til husblassen er opløst. Hvis husblassen ikke opløser sig, giv da saften et lille opkog.

6) Lad saften køle af på køkkenbordet indtil ostecremen har sat sig. Kom endelig ikke saften i køleskabet, for så vil den begynde at sætte sig.

7) Hæld den stuetempererede saft over den afkølende ostcreme og kom kagen på køl i endnu 3 timer eller gerne natten over. Nu er den klar til at blive taget ud af springformen og serveret. Du kan evt. pynte med lidt kagepynt rundt i kanten, men det behøves absolut ikke.

Forslag til ALTERNATIVE CHEESECAKES:

Her ses en kæmpe cheesecake med bær-jelly og en OREO-cheesecake.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Brownie m. choko-dolce, pistacie, frysetørret hindbær, hindbærcouli og vaniljeis