Lækre hjemmelavet julelækkerier

Hjemmelavet ægge-/karrysalat

Skærmbillede 2015-12-16 kl. 16.13.13

Der er vist ikke mange måneder på året, hvor vi spiser ligeså mange sildemadder, som vi gør i den skønne juletid.

For mig er det vigtigste på en sildemad faktisk ikke silden … det er karrysalaten/æggesalaten, som der kommes ovenpå. Jeg kan ikke fordrage de færdiglavede æggesalater, jeg synes det smager virkelig mærkelig. Derfor laver jeg selvfølgelig altid min egen æggesalat – Det er jo så nemt, og så meget bedre!

Ingredienser til 1 portion ægge-/karrysalat: 

  • 4 æg
  • 7 spsk ægte mayonnaise
  • 4 spsk 38% creme fraiche
  • 4-5 tsk. karry
  • 1/2 rødløg
  • 1-2 tsk. sukker
  • Salt og peber
  • 1 spsk. purløg til toppen (kan undværes)

 

Fremgangsmåde: 

1) Kog æggene til de er hårdkogte. De skal koge i ca. 8 min. Lad æggene køle helt af.

2) Bland mayonnaise, creme fraiche, karry, fint hakket rødløg og sukker sammen og smag til med karry, salt og peber.

3) Når æggene er nedkølet skæres de i små tern. Kom æg-ternene op i dressingen og smag endnu engang til.

4) Kom eventuelt lidt finthakket purløg på toppen. Serveres kold til en omgang sild.

Skærmbillede 2015-12-16 kl. 16.13.31

Velbekomme!

Merry Christmas 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Lækre hjemmelavet julelækkerier