Frisk Kartoffelsalat (perfekt til grillmad)

Denne kartoffelsalat er super lækker til alle sommerens grillaftner. Den er let og lækker og mætter stadig godt. Så i stedet for den fede tunge traditionelle kartoffelsalat, så er dette absolut min nye yndlings.
…
Ingredienser til 8 personer som tilbehør:
- ca. 1000 g kartofler
- 1 stort bundt friske grønne asparges
- 2 bundt radiser
- 300 g ærter
- 1 bakke radisespire, ca. 100g (eller ærteskud/bønnespirer eller andre skud/spirer)
Honning/sennep Dressing:
- 2,5 spsk. dijonsennep
- 2,5 spsk honning
- 2,5 spsk eddike eller citronsaft
- 3 dL olivenolie
- Salt og peber
…
Fremgangsmåde:
1) Kartoflerne koges med 1 stor spsk. salt til en gaffel kan stikkes igennem. De må ikke blive overkogte, men skal selvfølgelig heller ikke være rå. Lad dem køle ned og skær dem i mindre stykker, ikke for små.
2) Kom asparges på en pande med vand, og lad dem koge i 3-5 min. De skal stadig have godt med bid i sig. Lad dem køle ned og skær dem i mindre stykker, ikke for små.
3) Skær radiserne i mindre stykker og bland kartofler, asperges, og spirer sammen.
4) Bland alle ingredienser til dressingen sammen. Den skal røres godt med en gaffel eller evt. piskes med et mini piskeris, til olien er blandet ind og den har en ensformig masse.
5) Lige før salaten skal serveres blandes dressingen forsigtig rundt med de restenrende ingredienser. Dette kan gøres nemt i en pose.
Serveringsforslag:
Jeg serverede den sidst til:
- Basilikum/mandel marineret lakseside
- Spinat/mango salat
- Rygeostdressing
- Paprikadressing (til dem der ikke kan lide rygeostsmagen)
- Hjemmebagt luftig hvedebrød m. kryddersmør
Velbekomme!
…
I’m sending you good vibes
– Frk. Haslund
Ingen kommentarer endnu