Cheesecake m. blommekompot

Forskellige flødeboller m. Gold, Ruby og Lime chokolade

Guf guf guuuuuuufff!

Noget der aldrig fejler ift. til glæde i munden – Ja det er flødeboller!

 …

Ingredienser til ca. 10 flødeboller:

BUNDE:

Vælg evt. mellem:

  • Karamelkiks
  • Belgiske vafler (købt færdiglavet og stukket ud i runde forme)
  • Digitive kiks (stukket ud i runde forme)

SKUM:

  • 125g sukker.
  • 1 Vaniljestang
  • 60 g glukosesirup
  • 1/2 dL vand
  • 75 g æggehvider (pasteuriseret anbefales)
  • 1 knivspids salt

Tilvalg – Vælg evt. mellem:

  • 1-2 spsk. bærpulver + evt. friske hindbær
  • 1-2 spsk. kaffepulver

Fremgangsmåde:

1) Sukkeret (undtaget 1 spsk.), vaniljestangen, vand og glukosen kommes i en gryde, og bringes i kog over høj varme. Sukkerblandingen koges derefter ved middelvarme i ca. 3 min. Test om sukker massen er blevet til sirup ved at dryppe lidt af den ned på noget kold – Er konsistensen klistret tyk sirup/karamelagtig, er den færdig.

2) Imens siruppen koger, piskes æggehviderne stive med lidt salt og den resterende 1 spsk. sukker.

3) Når sukkerblandingen er blevet til sirup, hældes den i en tynd stråle ned i de piskede æggehviderne under konstant piskning. Fortsæt piskningen, indtil skummet er blankt og sejt, og det er kølet ned (det tager op til 5-8 min. piskning , så hav tålmodighed).

4) Til sidst tilsættes evt. smag af bær eller kaffe, hvis det ønskes. Pisk skummet og smag til – alt efter styrken på dit pulver, skal der forskellige mængder i skummet. Når du er tilfreds med smagen, kom da skummet i en sprøjtepose (gerne med en flødebolletyl). Har du ikke en sprøjtepose eller tyl, kom det da bare i en frysepose og klip hul i et af hjørnerne. 

5) Sprøjt skum ud på hver bund – Det kan være lidt svært. Hvis du vil have et bær ind i skummet, så sæt det fast med lidt skum og sprøjt så skum ud over. 

CHOKOLADE:

  • ca. 400-500g chokolade – Jeg lavede en portion af hver med Callebaut Ruby, Gold og Lime.
  • ca. 50 g kakaosmør (læs den præcise mængde på pakkens vejledningen)

TOPPING:

Vælg evt. mellem:

  • Mona Lisa Popping Candy
  • Frysetørret hindbær
  • Lakridsknas

Fremgangsmåde:

1) Temperer chokoladen sammen med kakaosmøren.

2) Kom det i en kop, som har en god højde.

3) Dyb flødebollerne ned i koppen – Drys evt. med det topping du ønsker.

Velbekomme!

I’m sending you good vibes 

– Frk. Haslund 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Cheesecake m. blommekompot